Ironi kan forekomme i denne artikel. 😅😉
Alanya er ikke bare en destination – det er en social zoologisk have under sydens sol, hvor de samme typer danskere vender tilbage år efter år. Det er som at spille bingo i klipklapper: Man krydser hurtigt samtlige klichéer af.
Her er de otte mest uundgåelige, uundværlige og uimodståeligt genkendelige danskertyper, du møder i Alanya – enten på dit hotel, ved buffeten eller i bazaren (mens de forhandler om prisen på en fake Hugo Boss-t-shirt).
1. All-Inclusive-Anni og Buffet-Benny
De har været her før. Hvert år. Samme hotel, samme værelse, samme plasticarmbånd. De kender tjenerne ved navn og taler flydende “menukort-tyrkisk”. Deres døgnrytme er synkroniseret med måltiderne. De sidder klar ved morgenbuffeten 07:02 og tager dessert kl. 11:15 – “bare lidt melon”.
Bonusinfo: Benny har shorts med lynlåslommer, hvor han opbevarer saltpastiller og lommeregner til valutakurser. Anni tager to tallerkener ad gangen “for ikke at gå for meget”.
2. Den kritiske Karen
Hun havde egentligt glædet sig. Men intet lever helt op til forventningerne. Maden er “lidt for lunken”, airconditionen “laver mærkelig lyd”, og poolen “er ikke, som på billederne”. Hun har skrevet en mental anmeldelse på Trustpilot siden dag 2.
Man finder hende ofte i receptionen, hvor hun kræver “en anden udsigt”, “en skål uden skår” eller bare “noget med lidt mere smag”.
3. Instaglam-Majken
Hun er solbrændt, men aldrig svedig. Håret sidder perfekt, selv i 34 graders varme. Hun poserer med vandmelon, solhat og strandkjole foran farverige vægge, som om Alanya er et photoshoot og ikke en realitet.
Hun rejser med sin partner, der har opgaven som ubetalt fotograf (og lejlighedsvis kuffertbærer). Han ses sjældent på billederne.
Majken spiser aldrig sin mad før kameraet har gjort sit. Og hun poster flittigt: “#AlanyaVibes #Grateful #MyKindOfParadise”.
4. Den strategiske stolebesætter
Han står op kl. 06:27, sniger sig ned til poolen og lægger håndklæder på fire liggestole – to i solen, to i skyggen.
Familien kommer ned ved 10-tiden. “Man skal jo sikre sig,” siger han og undgår øjenkontakt med de tyskere, der tydeligvis kom først. Han har kalkuleret solens bane, poolens støjniveau og barens afstand. Det er ferie, javist – men det er også taktik.
5. Bazarkongen fra Ballerup
Han forhandler som om det gælder livet. “200 lira? Du må da være blevet solskoldet i hovedet.”Han køber aldrig noget til fuld pris – heller ikke når det handler om tre par boksershorts og en laserpen.
Han elsker duellen. Han ved, det er et skuespil, men han nyder det. Han slutter gerne med at give sælgeren et skulderklap og sige: “Du var god, min ven, men jeg var bedre.”
6. Familie-finten
Mor, far, to børn, en bedstemor og muligvis en onkel, der “lige skulle med”. De bevæger sig som en enhed. Et langsomt, spisende, skygge-søgende kollektiv.
Far bærer oppusteligt badedyr under armen og har flipflops i størrelse 46. Mor har pakket tre kufferter og sidder nu med kølig rosé og stålblik. Børnene er sukkerhøje og har badevinger og frossen is i begge hænder.
Gruppen kan identificeres på afstand ved deres evne til at diskutere hvor de skal spise, mens de står midt i buffeten.
7. Den halvfastboende
Han har været i Alanya 22 gange. Har kontakter “alle steder”, kender én der “ejer noget oppe i bjergene”, og har et tyrkisk mobilabonnement, han ikke rigtigt kan forklare.
Han drikker tyrkisk te, kalder byen “Alanyaaaaaah” og kan nogle gloser, han udtaler med stor selvtillid og svingende succes. Han bliver ofte spurgt til råds – og svarer gerne. Sætningen “jeg kender en gut, han kan skaffe det billigere” er hans signatur.
8. Kulturdamen
Hun nægter at rejse til Tyrkiet og kun se pool. Nej, hun skal op i borgen. Ned i grotten. Rundt i landsbyerne. Og helst før solen står op. Hun medbringer guidebog, praktisk fodtøj og en vis skuffelse over resten af selskabets entusiasme for historiske sten.
Når hun siger “lad os tage svævebanen”, kigger de andre væk og mumler noget om “hovedpine”.
Hun er et forbillede. Men også lidt anstrengende. Hun ved det godt. Og gør det alligevel.
Bonus: Du
Ja, dig. Du er også en type. Måske lidt af det hele. Måske slet ikke. Måske en ny variant – men du er her. Du spiser is, sveder lidt for meget og prøver at udtale “teşekkür ederim”, som om det er nemt. Og det er helt okay. Alanya kan rumme os alle. Det er netop derfor, vi bliver ved med at komme.
