I er mange, der er nysgerrige for hvordan Corona situationen ser ud i Alanya og Tyrkiet generelt. Det er også lidt tid siden jeg sidst har delt Corona tanker fra Alanya.

I dette blogindlæg deler jeg lidt forskellige Corona tanker fra Alanya og Tyrkiet.

Jeg er sikker på flere kan nikke genkendende til at dagene føles meget ensformige lige nu. Vi alle er møgtrætte af situationen, der føles som den ingen ende vil tage. Man tør dårlig nok planlægge noget mere, for hvad hvis Corona og de mange restriktioner også sætter en stopper for det.

Vi alle, er i konstant venteposition, hvor vi bare venter på alt bliver mere normalt igen.
Det kan være svært at holde humøret oppe i en tid, hvor der konstant holdes pressemøder om Corona, det sociale liv er skåret ned til et minimum eller foregår virtuelt. Vi mangler noget at glæde os til samt kram og nærvær fra dem vi holder af.

Corona rykker tættere på

I foråret da Corona startede, følte jeg ikke sygdommen kom særlig tæt på. Når vi hørte om nogen smittet, var det typisk en fætter til en fætter til en ven. I efteråret begyndte sygdommen at komme tættere på. Og jeg tror efterhånden de fleste af os kan sige, at vi kender nogen der har haft eller har Corona. Nogen af jer har måske selv været ramt.

Den landsby manden kommer fra, har af flere gange haft smittetilfælde, men hver gang har de været hurtige til at få bugt med det. Og heldigvis har det endnu ikke ramt den del af vores familie der bor i landsbyen.

Men igår ringede svigerfar og fortalte at landsbyen er blevet lagt i karantæne, da man har fundet mindst 3 tilfælde af den muterede Covid19-virus i byen. Karantænen er indtil videre 14 dage, men kan blive forlænget hvis smitten ikke kommer under kontrol.

Udgangsforbud i Tyrkiet

I Tyrkiet har vi siden starten af december haft ugentlige udgangsforbud hver weekend fra kl. 21 fredag aften til 05 mandag morgen. Udover det er udgangsforbud alle hverdage fra kl. 21 til 05. For ældre over 65 samt kroniske syge er udgangsforbuddene noget længere, de må kun komme ud mellem 10 og 13 på hverdage. Det samme gælder for børn og unge 20, de må kun være ude mellem 13 og 16 på hverdage. Jeg har særligt stor medfølelse for de mange børnefamilier og de mange skolebørn der ikke har haft en normal skolegang i snart et år.

Vi er hverken ældre, kroniske syge eller har børn, så vi er nogen af dem der har mest frihed. Og alligevel synes vi det hårdt. De første 3-4 weekender var ikke nær så slemme. Men weekenderne i januar måned har været hårdere at gå igennem.

Lige nu er det uvist hvor længe vi fortsætter på denne måde. Men udgangsforbuddene hjælper på antallet af smittede.
Hånden på hjertet, så glæder jeg mig til den dag, hvor vi ikke skal holde øje med klokken konstant for at være sikre på, vi når hjem inden udgangsforbud.

Hverdagen i Alanya nu

Jeg går en del ture rundt i Alanya, de dage der ikke er udgangsforbud. Særligt når solen skinner er der fyldt med glade mennesker i parker, på legepladser, på stranden, ved havneområdet mm. På de dage kan det føles som at tingene ikke er meget anderledes end en normal vinter her. Nu har jeg trods alt boet her siden 2015, så jeg har oplevet en del vintre her.
Alle prøver at holde humøret oppe, men samtidig er det også tydeligt på mange at bekymringerne for fremtiden fylder meget. For mange forretningsdrivende har regningerne længe hobet sig op og håbet er at 2021 vil blive et år de kommer helskindet igennem. Nogen virksomheder har allerede måtte kaste håndklædet i ringen. For der er grænser for hvor længe man kan overleve uden at tjene penge.
Nogen virksomheder nåede ikke at åbne i 2020 og har haft lukket siden efteråret 2019, det er 1,5 år uden indkomst.

Restauranter og cafeer har stadig lukket for siddende gæster. Nogen holder åbent for takeaway, men for mange spisesteder kan det ikke svare sig. Butikker har stadig åbent. Nogen klarer sig bedre end andre. Særligt de butikker der primært har fokus på turister lider.

Hverdagen er blevet dyrere

Noget af det der fylder meget i de tyrkiske medier nu udover corona, er fødevarepriser.

Jeg delte fornyligt blogindlægget Hvad koster det at bo Tyrkiet, hvor jeg også kort beskrev at det er blevet sværere at leve på en mindsteløn. I nyhederne er der de seneste dage blevet vist flere eksempler på at det er blevet sværere for en familie med far, mor og børn at leve på en mindsteløn. Behovet for at begge forældre bidrager til indkomsten stiger. Men så mange nye jobs hænger der ikke ligefrem på træerne disse dage.
Kommer man som turist hertil, mærker man sikkert ikke den store forskel. Men for os der bor her er det tydeligt at mærke at der bruges mere på madbudgettet kontra tidligere år. Eksempelvis er prisen på en simit (runde brød med sesam) steget fra 1,5 tl til 2 tl, en stigning på 33,33 %. Og det er bare en af mange prisstigninger.

Mange mejeriprodukter, æg og olie mm. har også fået sig en god prisstigning. Det samme gør sig gældende for frugt og grønt. Nogen varer ser umiddelbart ikke ud til at være steget, men så indholdet måske blevet reduceret. Og så kan det godt være at mindstelønnen i starten af året steg med 500 tl til ca. 2800 udbetalt. Men hvad hjælper det når madvarerne samtidig er steget gevaldigt? Og mange er ramt af arbejdsløshed eller økonomisk grundet Corona?

Selvom første del af 2021 ser skidt ud, så lad os håbe bedre tider er på vej.

.