For en dansker er det er svært at forstå hvor mange tusind rutebiler, der hver dag kører på kryds og tværs af Tyrkiet, men blandt tyrkerne er det en billig og hurtig måde at se nye byer, besøge familien mm.
Jeg har selv gennem de seneste mange år taget en del længere lange busture rundt i Tyrkiet, den længste indtil videre har været turen til Adana. Men jeg er ikke den eneste der har rejst på den del lange busture, det har min veninde Tea også og i den forbindelse har hun samlet nogle gode råd til lange busture i Tyrkiet.
Overvejer du at komme rundt at opleve tage på nogle af de længere busture og ud at se nye spændende destinationer, så kan det være du kan få glæde af rådene og derfor har jeg valgt at dele dem med hendes råd her og tilføjet min egen erfaring nogle steder og tilføjet lidt.
1. Hav en håndfuld 1 tl med dig. Når bussen holder pause, er det som regel en god ide at få tisset af. Men 9 ud af 10 steder koster det penge at tisse, og det er som regel 1 tl.
2. Hav toiletpapir i lommen. Selvom man skal betale for at tisse, så er det ingen garanti for der er toilet papir. Nogle steder kan man tage toilet papir når man går IND på toilettet, men fik man ikke taget papir med, eller der ikke var noget papir at tage, så er det rart at have sit eget med.
3. Spis bananer før afgang. Bananer skulle efter sigende suge tisset, så man ikke skal tisse så meget, da der kan være et stykke mellem toiletpauser. Jeg hørte selv om tricket første gang for 10 år siden da jeg arbejdede som rejseleder i Alanya og har siden gjort brugt af det.
4. I bussen serveres der (gratis) drikkevarer såsom cola, limonade, te, kaffe osv. Igen skal man lige have en tisse-faktor i hovedet, når man bestiller et glas cola, og i forvejen sad med stramt krydset ben.
5. Det er meget almindeligt at bestille en plads til de lange busrejser og når du gør det, er det en god ide at have i mente hvor du gerne vil sidde. Jeg har et par gange rejst om natten, og når bussen holder pause, bliver både fordør og bagdør åbnet. Sidder man lige ved døren kan det godt blive utroligt koldt når de åbner og lukker døren og det er en træls måde vågne på, hvis man planlægger at sove igennem hele busturen.
6. De tyrkiske rutebiler er meget moderne, og har ofte tv skærme ved hvert sæde. Men skal man have glæde af disse skærme med ”fælles” høretelefoner, som alle passagerer før dig også har brugt. Jeg synes det er en rigtig god ide at medbringe sine egne høretelefoner så man kan få lyd (i høretelefoner med sine egne baktier på). Høretelefonerne kan også virke støvdæmpende, hvis nogle i bussen er en smule for højrystet.
7. Tænk over håndbagagen. Rejser man med mere baggage er det almindeligt at aflevere sine store tasker, som bliver lagt ind under bussen. Jeg tager altid en håndbagage med mig ind i bussen, hvor jeg har pakket en bog, min computer eller iPad (eller begge), nogle vådservietter, min pung, mit pas mm. Generes du nemt af larm, kan det være en fordel at pakke nogle ørepropper med i tasken.
8. Pak en lille pude. Foregår turen om natten eller er det en lang tur, kan det være en fordel at gøre turen mere behagelig i form af en behagelig pude og så kan puden også bruges hvis man ønsker at sove undervejs.
9. Rejser du om dagen, så kan det være en fordel at pakke en madpakke. Da det ikke altid er det bedste udvalg af mad der er på pausestederne og til tider kan priserne også være skruet i vejret.
10. Rejs om natten, hvis det er muligt. Jeg har selv rejst både dag og nat og jeg synes i den grad at nat er at foretrække. Dels fordi at busturen går hurtigere når man kan sove det meste af tiden væk og fordelen ved at rejse om natten er at man kan være parat til eventyr den efterfølgende dag.
11. Rejs med en du holder af. Det er kedeligt at rejse alene, og har du mulighed for det, så ”pak” en du synes er sjov at være sammen med, og få jer et eventyr sammen.
Har du selv prøvet rejse rundt på med bus i Tyrkiet og har du nogle erfaringer eller gode råd du har lyst til at dele, så kommenter gerne dette indlæg.