At jeg dagdrømmer en del i øjeblikket, kan jeg vist ikke komme udenom. For kort tid siden skrev jeg da også om lidt af de steder jeg drømmer om at se i 2017 (læs her), men pt. har jeg også en del boligdrømme – både i forhold til bopæl og indretning.

Vi har boet i vores nuværende lejlighed siden oktober 2016, og selvom vi er super glade for den, kan vi godt mærke at det ikke er her vi skal bo i mange år. Ikke fordi vi er utilfredse med hverken lejlighed eller beliggenhed, men fordi vi stille og roligt får et større ønske om et hjem der ikke er møbleret fra starten. Lejligheden vi bor i er møbleret og med lidt <f vores egne ting har vi da også fået sat et præg, hvor vi begge føler os hjemme. Men tankerne om et hjem hvor alle møbler og ting er vores egne, begynder bare at fylde mere – især for mig.

Jeg kan godt mærke at jeg ikke går helt så meget op i boligindretning i et hjem der allerede er møbleret ved indflytning, som jeg gør i et hjem hvor jeg ved alting er mit eget. Inden jeg flyttede til Tyrkiet havde jeg i lidt over 5 år, en skøn og hyggelig ældre lejlighed i KBH NV, hvor alting var mit eget. Et hjem der stille og roligt var blevet fyldt op med møbler og ting der betød noget for mig. Den følelse savner jeg. Jeg har taget nogle forskellige ting med fra Danmark og får med jævne mellemrum også lidt ting der er med til at personliggøre hjemmet som både i form af personliggjorte gaver til mig, men også ting jeg finder på mine rejser. F.eks. købte jeg en saltlampe med hjem fra Konya og fik håndmalet keramik fra Kappadokien med hjem fra svigerfamilien ved mit besøg der osv.

Jeg har behov for et hjem, hvor jeg (vi) føler mig 100 % hjemme og hvor vi kan slå et hul i væggen (hvis vi har lyst til det), hvor vi ikke konstant skal tage hensyn, da det er en anden persons hjem. Et rigtigt hjem hvor vi kan finde vores egen stil.

Når vi en dag (jeg tror der kommer til at gå en evighed) finder lige det hjem, som passer til både mit og min bedre halvdels behov, går jeg meget op i at det skal være et hjem hvor vi begge føler os hjem. Jeg ved godt at jeg nok går mere op i indretningen end han gør. Men jeg ved også han vil udtrykke sin helt ærlige mening, hvis der er noget han ikke bryder sig om.

Et hjem hvor vi begge får sat et præg, et hjem kombineret af vores begge kulturer og interesser. Et hjem hvor der både er plads til f.eks. lækkert dansk design, billeder ting fra mine/vores rejser, arvestykker fra kærestens barndomshjem osv.

Om det næste hjem skal være en bolig vi investerer i eller en bolig vi lejer er endnu ikke afgjort. Eller jo stod det til mig, skulle vi flytte ind i et af de gamle Alanya huse, som jeg er helt vild med. Men som jeg har forstået det er de umulige at få fat på eller også koster de en bondegård. Så jeg må nok gå lidt på kompromis med mine boligdrømme.

Skal det være en leje bolig, kunne vi i bund og grund godt begynde at lede stille og roligt, da jeg tror det tager tid at finde en der lige er den rigtige. Skal der købes en bolig, bliver vi nød til at vente nogle år, så vi kan få sparet nogle flere penge sammen. Men vi har ikke travlt med at finde et nyt hjem, for jeg tror vi begge er enige om at det næste hjem vi flytter ind i, skal danne grundlaget for mange år fremover. En lejlighed der både er rigtig i størrelse og indretning, hvor der er plads til at familie/venner kan komme besøge (både på kortere og længere ophold) og med plads til en evt. familieforøgelse en dag.