Med en kæreste i turistbranchen
Alle indlæg Hverdag

Med en kæreste i turistbranchen

Der er vist ingen tvivl om at de fleste tyrkeres timer på jobbet, langt overgår de danske, særligt hvis de arbejder i turistbranchen. For de personer der arbejder med fokus på turister (f.eks. tjenere, receptionister, guider, butikssælgere mm.), der handler det om at størstedelen af årets løn, skal tjenes mens turisterne er her – nemlig når sæsonen er igang og så tænker man ikke over timer.

Min bedre halvdel arbejder på en restaurant, der har åbent hele året og som også er afhængige af turister. Men grundet restaurantens mange år beliggenhed og koncept, formår den også at trække en del lokale til – som sikrer arbejde hele året rundt.

Jeg er flere gange blevet spurgt om det ikke er hårdt, at have en kæreste der arbejder så meget. Jo, selvfølgelig kan det være hårdt og med jævne mellemrum, ville jeg da også ønske at han have et job med bedre arbejdstider. Omvendt så ved jeg også at han er glad for hans job og det betyder mere for mig, end at han har et job der hænger ham langt ud af halsen.

Jeg har lært at når han arbejder, så har jeg gang i mit online iværksætteri, ses med veninder, får klaret en del af de praktiske ting osv., så vi har mere tid sammen når han har fri. Vi er gode til at ringe og skrive sammen i løbet af dagen og når savnet bliver for stort – så er jeg altid velkommen til at besøge ham på hans arbejdsplads, hvor jeg også flere gange har taget min pc med.

I vinterperioden er arbejdsdagene heldigvis ikke så lange, så er der god tid til kvalitetstid. Når det er muligt har han en fridag og der sørger jeg altid for at have fri, så vi kan nyde dagen sammen. Sommerperioden er derimod lidt hårdere med længere arbejdsdage og knap så mange timer sammen. Men man vænner sig til det og man finder en rytme, ligesom man gør ved en normal hverdag i Danmark, hvor den ene eller begger parter har lange eller skiftende arbejdstider.




 

Skriv et svar