…gemmer jeg mig. Men hvem er jeg?

Til trods for at visse personer Alanya har spottet hvem jeg er, er jeg stadig ikke helt klar til at skulle stå frem med ansigt. Jeg vil gerne have folk følger bloggen på baggrund af indholdet og ikke på grund af hvem jeg er. Nærmeste familie, venner og bekendte ved dog godt at hvem der står bag bloggen. Hvert et ord og hver en tanke der bliver skrevet på bloggen, kan jeg stå inde for. Jeg er sikker på at jeg med tiden nok skal blive klar til at vise mig frem.

Jeg kan dog fortælle så meget at i mit navn ligger en del historie. Fornavnet er dansk, men efternavnet er tyrkisk. Mit efternavn vidner om længere periode i mit liv i et ægteskab der for længst er slut. Jeg har flere gange fået spørgsmålet om hvorfor jeg har beholdt det tyrkiske efternavn. At jeg ikke har skiftet efternavnet tilbage til mit oprindelige danske, er der dog en grund til.

For til trods for det vidner om en fortid jeg helst vil glemme, minder det mig også om gode tider og så fortæller det noget om min historie. Den periode jeg var gift udviklede jeg mig som person, jeg fandt mit ståsted, jeg fandt min indre styrke og samtidig ro i kroppen og så mødte jeg nogle fantastiske personer som stadig er der den dag i dag.

Jeg tror på kærligheden og har også fundet den igen, men det vigtigt for mig at min partner forstår at den periode i mit liv, var med til at forme mig til den person jeg er i dag.