Mange mennesker gæster hvert år Alanya. Til de der ikke ved det, så er Alanya så heldig at have to lufthavne i nærheden i henholdsvis Gazipaza og Antalya. Gazipaza lufthavn ligger tættest på og er den mindste af de to lufthavne, fordelen er helt sikkert den kortere kørsel til Alanya. Her snakker vi ca 45 min, hvor turen til Antalya tager ca 2 timer. De fleste af de turister der kommer til Alanya, ser kun det af byerne som de kan nå at se til og fra lufthavnen.
Har du du/I mod på det, kan jeg anbefale jer at tage på en dagstur, hvilket man med fordel kan gøre til begge byer. Antalya er dog en storby og har derfor en del mere at byde på.
Jeg har været i Antalya nogle gange og i søndags tog jeg endnu en gang turen for at mødes med en tidligere arbejdskollega. Da det kun var mig der skulle afsted, var det billigste og nemmeste for mig bare at gå ned på den store busstation (Otogar) og købe en billet. Prisen for en billet til Antalya er 20 tl pr vej, hvilket er en meget fair pris. Undervejs bliver der desuden serveret gratis drikkevarer.
Er man flere der skal afsted, kan det godt betale sig at leje en bil. Ellers er det dejligt nemt med busserne. Synes du det er for langt at tage afsted bare for 1 dag, kan man med fordel sagtens bestille en eller flere overnatninger på en af byens mange hoteller.
I Antalya er der mange gode ting at se som f.eks den gamle bydel, Düden vandfaldet, Kursunlu vandfaldet, det store Antalya Aquarium og mange gode shopping muligheder.
Det var super lækkert vejr den dag jeg var derinde, så vi brugte primært tiden på at se den gamle bydel, nyde den skønne udsigt og hygge med god mad. Jeg har set dele af den gamle bydel ved tidligere besøg, denne gang fik jeg dog set endnu mere. Helt bestemt et besøg værd.
Antalyas indbyggertal er ca på 1250000, godt 1 million mere end Alanya. Jeg har lidt vænnet mig til den stilhed der er her i Alanya i vinterperioden, så derfor var det noget af en omvæltning at der var så mange mennesker uanset hvor vi befandt os. Men det var en rigtig god dag og dejligt at se noget andet. Desværre blev det ikke til nogle billeder denne omgang, da jeg nød selskabet og det gode vejr.