Idag er det 3 år siden at jeg rejste på en oneway billet til Alanya. På den ene side står oplevelsen som et klart minde som om det var igår, og på den anden side føles det som det er mange flere år siden.

Min start på flytningen til Alanya gik ikke som planlagt, tværtimod kan man godt sige at tæppet blev revet væk under fødderne på mig og den drøm jeg havde haft i flere år om hverdagen i Alanya, smuldrede mellem fingrene for mig. Jeg stod pludselig i vildrede, skulle jeg rejse tilbage til DK, skulle jeg rejse ud i verden eller skulle jeg kæmpe for at få skabt en anden hverdag i Alanya end den jeg havde regnet med?

Valget blev efter grundige overvejelser Alanya, for det var alligevel her jeg havde drømt om at flytte til i flere år. Jeg er af den opfattelse at det man ikke dør af, det bliver man stærkere af. Den dag jeg flyttede til Alanya, blev den dag, jeg sagde farvel til fortiden og begyndte at fokusere mere på mig selv, mine drømme og at få bygget en fremtid hvor jeg er lykkelig.

Så 3 år i Alanya, hvad har jeg lært af at bo her og hvordan har mit liv udviklet sig i den periode?

Sproget

Når folk hører jeg har boet her længere tid, plus de hører jeg slynger om mig med lidt tyrkiske gloser, har de ofte en ide om at jeg er blevet god til tyrkisk. Ærligt, så er jeg ikke så god som jeg ønsker, men jeg lærer konstant og jeg suger hele tiden ny viden til mig. Lige da jeg flyttede hertil gik jeg på et 3 måneders tyrkisk kursus som Alanyas kommune tilbyder, men ærligt så fik jeg ikke nok ud af det. Holdet var for stort og der var for mange blandede nationaliteter. Jeg har lært mere de gange jeg har været i landsbyen og besøge svigerfamilien end jeg lærte på det kursus.

Men jeg har stadig ikke lært nok og jeg taler stadig ikke sproget flydende, hvilket er mit mål. Jeg har valgt at flytte hertil, jeg har en hverdag her, så er det mindste jeg kan gøre også at lære sproget. Min plan er hvis alt går vel at jeg starter på Tömer til efteråret/vinter, som tilbyder intensiv undervisning i tyrkisk for mindre hold. Det koster penge at gå der, men jeg ser det som en god investering i mig selv og fremtiden.

Kærligheden

Jeg bliver ofte spurgt om jeg flyttede hertil pga. kærligheden og ja det gjorde jeg, men det var kærligheden til landet og Alanya der fik mig til at bosætte mig her. At jeg knap 4 måneder senere på en restaurant skulle ende med at møde ham jeg er sammen mad, var en ren tilfældig. Kærlighed er som regel en sjov størrelse og dukker oftest op når man aller mindst venter det. Men jeg er lykkelig for at jeg mødte ham, han fuldender mig som på person, han støtter mig uanset hvor skøre drømme/tanker jeg får, han har givet mig det familieliv som jeg i mange år har længtes efter og så nyder jeg den ro han giver mig i kroppen. Vi har selvfølgelig også haft vores op- og nedture (hvilke forhold har ikke det?), men vores forhold bliver konstant stærkere.

Hverdagen

Da jeg flyttede hertil, vidste jeg godt fra starten at jeg gik lidt imod strømmen. Jeg ønskede at arbejde, men jeg ønskede ikke at arbejde med fastlagte timer hver dag 5-6 dage om ugen. Jeg har derfor arbejdet hårdt for at få bygget en hverdag op, hvor jeg er mere eller mindre herre over min egen tid. Jeg elsker den hverdag jeg har fået bygget op, jeg nyder både de travle dage, men jeg nyder også at jeg kan rive en eller flere dage ud af kalenderen når det passer mig. Friheden jeg har i dagligdagen betyder alverdens for mig.

Netværk

Jeg har været heldig at få bygget et godt netværk op. Når man befinder sig langt hjemmefra, er det vigtigt at man har nogle i hverdagen som man kan dele glæde, tanker og frustrationer med. Desværre har jeg lige måtte sige på gensyn til 2 skønne veninder, der er taget tilbage til Danmark.

Fremtiden

Så hvordan ser fremtiden ud? For bloggens vedkommende, håber jeg at den fortsætter med at være lige så populær som nu, men samtidig håber jeg selvfølgelig også den vokser. Privat: Jeg håber fremtiden kan byde på at vi omsider får købt vores egen bolig her i Alanya. Derudover drømmer jeg om at kunne rejse mere end jeg gør på nuværende tidspunkt og at jeg i fremtiden kan få lokket min bedre halvdel med ud på mine eventyr.