1. Søndag i advent her i Alanya og føles julen så langt væk. Julehumøret kan være svært at finde frem når temperaturen nærmer sig de 23 grader midt på dagen og solens stråler stadig varmer.

Julehumøret kan måske sættes igang ved at tage en tur i Metro, hvor de har fundet årets juleting frem, en tur på EV restaurant, der omsider har fundet deres udgave af varm lækker Glühwein frem, se julefilm eller måske næste uges julemarked kan sætte gang i julehumøret. Jeg håber da også at jeg igen i år får tid til at hygge med at lave lidt julekonfekt sammen med min venindes datter Jasmin – jeg leger faktisk med tanken at kaste mig ud i at prøve at lave hjemmelavet marcipan og nougat.

I dag blev en dag i familiens tegn, hvor vi stod op alle sammen samtidigt spiste morgenmad sammen, for derefter at sætte kursen mod stranden. Normalt er det kun svigerforældrene og jeg der spiser morgenmad sammen, da kæresten pga. hans sene vagter på jobbet, har brug for at sove længere. Men igår aftes var Baysal og jeg blevet enige om at idag var en dag der skulle nydes sammen.

Svigerforældrene er vant til at bo inde i landet og derfor ikke vant til stranden og havet på samme måde som vi. Ja, faktisk så svigermor havet for første gang i sit liv for et år siden.

Nogle timer gik på Kleopatra stranden med at soppe i vandet, drikke te ved en af de åbne strandcafeer, svigermor fik prøvet at ligge på en strandstol for første gang, mens svigerfar var så glad for havet at han konstant gik ture nede i vandkanten, jeg fik samlet muslingeskaller og fine sten, vi så på paragliderne der landede tæt på os, i mens at solens stråler varmede vores kroppe.

Jeg fik taget mere end 100 billeder idag, for svigerforældrenes ansigter var ubeskrivelige – jeg tror dagens oplevelse er noget de sent glemmer.

Livet er herligt og idag var et godt bevis på, at nogle gange er det de simple ting i livet der skaber glæde. Og endnu en gang priser jeg mig lykkelig over at bo dette skønne sted.