Ting jeg ikke forstår i Tyrkiet

ting jeg ikke forstår i tyrkiet, tyrkisk landsby, oplevelser i alanya, seværdigheder i alanya, alanya blog, alanya blogger, dansk i tyrkiet, dansker i tyrkiet, udflugter i alanya, tyrkiet børnesikkerhed, tyrkisk tid,

Der er ingen tvivl om at jeg er glad for Tyrkiet og jeg nyder den hverdag jeg har her.

Men samtidig er der nogle ting jeg ikke forstår i Tyrkiet og som jeg nok bare ikke kommer til at forstå – omvendt så er der nok så mange ting de kære tyrkere aldrig kommer til at forstå ved os danskere og derudover vil der nok også være nogle ting som begge lande/kulturer kunne lære af hinanden.

Her er nogle af de ting jeg ikke forstår i Tyrkiet – nogle er skrevet med et glimt i øjet, andre er mere seriøse:

    • Jeg har mødt MANGE tyrkere, der mener at det er bandlyst at indtage fisk og mælkeprodukter ved samme måltid, ja helst samme dag – for sker det bliver man meget syg! Ingen af dem jeg har mødt har endnu prøvet teorien af, men har fået det af vide fra barnsben.
    • At der smides så meget skrald i naturen. Alanya er umiddelbart pæn og ryddelig, men her render der også kommunefolk rundt og rydder op konstant. Tag lidt uden for Alanya og så vrimler det med skrald mange steder.
    • At der serveres hvidt brød til alle måltider, uanset om det er morgen, middag eller aften.
    • Hvis man spiser yoghurt bliver man træt! En god veninde har flere gange hørt det fra flere af hendes tyrkiske kollegaer, hvis de er blevet trætte i løbet af arbejdsdagen. I DK, ville vi nok bare sige vi var gået sukkerkolde – men næste gang du bliver træt i løbet af dagen, skulle du måske overveje om det var pga. den yoghurt du spiste til morgenmad eller frokost.
    • Tyrkernes indstilning til tidsaftaler. Man skal ikke være længe i Tyrkiet for at indse at de har en anden tilgang til tiden. Det kan både have sin charme og gør også man ikke selv skal være så undskyldende hvis man kommer for sent, for det tages der ikke så stor notits af. Omvendt kan det være ekstremt frustrerende hvis man har en vigtig aftale.
    • At tyrkere fylder te i deres små børns sutteflaske. Teen er som oftest blandet op med en masse sukker. 1. Hvad er der galt med vand? 2. Hvor har jeg dog set mange små børn som har fået sorte tænder pga al den te og manglende tandpleje.
    • Når et barn falder, hvorfor skal det skældes ud istedet for at trøstes og krammes?
    • Antallet af passagerer både på scootere og i biler – princippet jo flere, jo bedre lever i bedste omgående. I bund og grund, kan jeg være ligeglad, men det er jeg ikke når det gælder børnenes sikkerhed. Jeg får så ondt i maven hver gang at jeg ser spædbørn og børn der er kommet med på scootere, ligesom jeg kan få ondt i maven over små børn der sidder på skødet af mor/far eller anden familie medlem i bilen imens der køres. Synet af en far, der sidder med barnet på skødet, imens han styrer bilen med hjælp fra barnet, er desværre heller ikke unormalt. Generelt er autostole et sjældent syn i tyrkiske familiers biler. Det er under en uge siden at en scooter forulykkede lige foran den bygning vi bor i. Lyden af scooteren der glider henover asfalten, sidder stadig i mine ører. Chaufføren af scooteren fik utroligt nok kun nogle småskrammer.
    • At de tyrkiske billister dytter konstant




Der er kommunalt valg i Tyrkiet d. 31. marts og det betyder at valgkampen er godt igang rundt om i hele landet og selvfølgelig også i Alanya. Og også ved valgkampen er der flere ting jeg ikke forstår:

    • At det ringer på døren kl. 21.30 og på den anden side står en gut som omdeler politisk materiale. Jeg ved godt det er der folk er hjemme, men i mit hoved er det alt for sent at banke på og hver gang hopper mit hjerte lige meget af forskrækkelse. I det hele taget, forstå jeg ikke hvem der har lukket gutten ind i vores opgang.
    • Biler og busser der spiller politisk propaganda hele dagen lang. Det virker som der kommer flere for hvert år og gavner det overhovedet valgkampen?
    • At se 20-30 mennesker fra et parti gå rundt sammen i gaderne og gå ind og hilse på hver butik. Det er altså meget overvældende når der kommer så mange på en gang og er det overhovedet nødvendigt? Samtidig med kan jeg ikke lade være med at tænke, hvorfor har de fokus på de få ekspedienter der står i butikken, fremfor alle de beboere der bor over butikken?

Ligesom der er mange ting I Tyrkiet jeg ikke forstår, er der faktisk og en del ting i Danmark jeg heller ikke forstår eller har fået et andet syn på efter jeg er flyttet til Tyrkiet,