Lørdag formiddag lød overskriften på et af mine indlæg ” Tyrkiet er et farligt land“. Overskriften var nok lidt provokerende, men læste man indlægget, blev man hurtigt klar over at det hele var skrevet med et smil på læben.

Indlægget må siges at være det mest populære til dags dato og er i løbet af lørdagen og søndagen blev læst hele 18693 gange! Indtil i lørdags var det meste læste indlægget “Opråb fra Alanya” som er læst over 6000 gange.

Jeg har på min Facebook-side hele weekenden fået et hav af notifikationer om synes godt om, kommentarer og delinger. Nysgerrig som jeg er, har jeg prøvet at følge lidt med i diverse kommentarer i de Alanya-grupper, hvor indlægget er delt og hvor har det været skønt at se al den positive respons.

Men samtidig undrer det mig også, hvor mange der reelt kommenterer en artikel ud fra overskriften og uden at læse teksten, for man skulle ikke mange linjer ned for at se at jeg mente det hele ironisk.

Et par stykker kommenterede noget med den politiske situation hernede og om jeg ikke tænkte på de mennesker der har en hverdag her og som er afhængig af turismen. I forhold til politik, vil jeg ikke udtale mig. Min politiske holdning, en stor del af mit privatliv og min religion –  mener jeg er min privatsag. Det er op til hver enkelt person, hvor meget de ønsker at dele med deres omgivelser og især online, jeg har bevidst valgt at disse områder holder jeg hemmeligt.

Men en stor del af min omgangskreds er også afhængige af turismen og jeg tror vi alle er enige om at det lige nu handler om at få de gode historier frem. Jeg håber og tror på at min blog er med til at overbevise nogle flere om at her er altså ikke som medierne udstiller det.

I Tyrkiet har jeg min hverdag og har haft det i 2 år, hvis jeg havde synes det var et farligt land, ville jeg ikke bo her. Alanya har i mange år føltes som mit andet hjem, hvilket også er en af grundene til at jeg er havnet her. Jeg nyder hverdagen her og ynder gerne at fortælle de gode historier fra Alanya og Tyrkiet her. Livet er selvfølgelig ikke en dans på roser hver dag, men er det dét nogle steder i verden?