Nu begynder det snart at lakke mod enden af indlæg fra roadtrip, idag får I det 2. sidste indlæg med indblik i 5. dagen, hvor tiden blev brugt først i Eskişehir, sidenhen gik til Tüz Gölu (saltsøen) inden vi tjekkede ind på et hotel i Aksaray.

Morgenen startede i Eskisehir, hvor vi havde overnattet fra 4. dagen til til 5. dagen. Eskişehir er en by i det nordvestlige Tyrkiet, med et indbyggertal på cirka 595.000. Byen er “hovedstad” i en provins der også hedder Eskişehir, og ligger ca 350 kilometer sydøst for Istanbul.

Dagen startede i Eskisehir, hvor vi startede med tage en tur til den historiske bydel – kaldet Odunpazari på tyrkisk. Den gamle bydel er kendt for de historiske huse, som rigtig mange turister hvert år søger til. Flere af husene er flere hundrede år gamle og bygget i osmannisk byggestil, de fleste har dog gennemgået en større restaurering. Flere af husene er malet i flotte farverige farver, hvilket giver en hyggelig atmosfære.

Eskisehir området er kendt på verdensplan for materialet merskum. Merskum er et mineral – en relativt blød stenart – der har været anvendt til fremstilling af pibehoveder siden sidst i 1700-tallet. Den bedste kvalitet af hvid merskum findes i Eskisehir. I Eskisehir er det muligt at købe alverdens ting der lavet i materialet, særligt er smukke udskårne piber stort. Vi fandt en sød sælger, som hurtig trak et stykke merskum frem, hvor vi kunne prøve at skære i, materialet er forbløffende blødt og let. Jeg kunne selvfølgelig ikke tage hjem fra Eskisehir uden at have købt et merskum produkt med hjem, så nu har vi en fin pibe der pynter i hjemmet.

Fra Odunpazari i Eskisehir, bevægede vi også lidt længere ind i centrum, imens vi nød de smukke omgivelser. Jeg har fra mange hørt at byen skulle være ret smuk og hyggelig og det kan jeg kun bekræfte. Nogle få steder nåede jeg faktisk at føle at jeg var hjemme i København – jeg har altid været en stor fan af det gamle KBH. Byen er hyggelig, flot vedligeholdt, med en smuk flod der løber gennem byen. Rundt omkring i centrum står og sidder statuer i guld, som giver lidt sjov i gadebilledet og som får alle turister til at stoppe og tage et billede.

Efter nogle hyggelige timer i centrum, satte vi kursen mod hotellet, hvor vi tjekkede ud for at komme ud på landevejene igen. Frokosten blev nydt i lille lokalt sted, imens vi fik booket et hotel for natten i Aksaray. Vores plan var ikke at se noget i Aksaray, men det passede fint med en overnatning her. Aksaray ligger ikke langt fra et af mine yndlingssteder, nemlig Nevsehir (Kappadokien).

Nevsehir og Kappadokien er flere gange blevet nævnt på bloggen, da jeg tager dertil minimum 2 gange årligt for at besøge svigerfamilien. Svigerfamilien blev denne dag også ved med at insistere på at vi ikke bookede ind på et hotel, men kom og overnattede hos dem. Havde det kun været mig og min veninde Petra der var afsted, havde vi helt sikkert sagt ja. Men selskabet var nok ikke lige det rette og så vidste jeg samtidig at svigerfar og svigermor i forvejen havde huset fyldt med familiemedlemmer. Men jeg elsker den tyrkiske tankegang og næstekærlighed, med der altid er plads til en mere.

På vej til Aksaray kørte vi forbi Tüz Gölu også kaldet for Tuzsøen (saltsøen). Tuzsøen er med sit areal på 1.665 km² den næststørste sø i Tyrkiet og en af de største hypersalte søer i verden. Søen er beliggende i det centrale Anatolien, 105 km nordøst for Konya, 150 km syd-sydøst for Ankara og 57 km nordvest for Aksaray. Tüz Gölu ligger i et smukt område og da vi var der skulle selvfølgelig prøve at soppe i det saltholdige vand. Det var lidt en følelse af at gå på meget groft sand, velvidende at det var salt. En smuk og fantastisk oplevelse, som kun kan anbefales hvis man er på de kanter.