Så må du være god til at prutte om prisen?! Dette spørgsmål eller nærmere konstatering har jeg fået et utal af gange imens jeg boede i Tyrkiet. Og hvis bare jeg havde fået 1 krone for hver gang…
Men faktum er at selvom man bosætter sig i Tyrkiet eller befinder sig der meget, er det ikke ensbetydende med at man er gode til at prutte om prisen. Og dem der kender mig bare en lille smule, ved også at jeg foretrækker at handle steder, hvor der er faste priser. Det er ganske få gange jeg har bevæget mig ned i Alanyas bazarområde bare for at handle, jeg er gået igennem der utrolig mange gange, men uden at købe noget.
Nogle synes født med et kræmmertalent, og andre af os føler, at det er lidt (læs: MEGET) tåkrummende. Hvis man synes, det er en lidt uvant situation, så prøv blot at betragte forhandlingerne om prisen som en del af at lære en fremmed kultur at kende. Og som en god chance for at komme i kontakt med de lokale. Prutte om prisen kan være en sjov del af shoppingoplevelsen.
At prutte om prisen er en almindelig praksis i Tyrkiet, især på basarer, markeder og i turistområder. Prut ikke om prisen på frugt og grønt. Her er nogle tips til at forhandle priser effektivt.
Tips til at prutte om prisen i Tyrkiet
- Undgå at handle i de første dage af ferien. Med mindre du er vant til at rejse meget i Tyrkiet, så er det vigtigt, at du har fuldstændigt styr på valutaen inden du handler.
- Undersøg, hvad genstanden normalt koster, så du har en idé om, hvad der er en rimelig pris.
- Lad sælgeren vide, at du er interesseret, men vis ikke for stor begejstring, da det kan få prisen til at stige. Prøv i det hele taget ikke at give udtryk for dine følelser og opfør dig behersket.
- Vær tålmodig. Sørg for at stille masser af spørgsmål, før I diskuterer prisen.
- Start med at tilbyde omkring halvdelen eller to tredjedele af den pris, sælgeren først angiver. Dette giver plads til at forhandle.
- Led gerne efter flere muligheder end nedslag i prisen. Hvad koster to eller flere så? Er der andet du kan få med oven i hatten?
- Hold en venlig tone og smil, men vær også fast ved din prisgrænse.
- Hvis sælgeren ikke vil gå ned i pris, vær parat til at gå væk. Ofte vil sælgeren kalde dig tilbage og tilbyde en bedre pris.
- At betale kontant kan nogle gange hjælpe dig med at få en bedre pris.
- Priserne kan være højere under turisttunge perioder, så prøv at handle uden for sæsonen eller tidligt om morgenen.
- Undgå at gå ikke ind i butikker, hvor du nærmest bliver hentet ind fra gaden. Her vil sælgerne ofte presse på, og vælger du at lade være med at købe, kan de blive særdeles negative.
- OG husk! Du må gerne tage imod noget at drikke, såsom vand, sodavand, kaffe eller te, uden at du behøver købe noget. Ved servering af alkohol vil der derimod ligge en forventning om salg bag.
- Og husk endelig: Du kan aldrig snyde en sælger. De vil aldrig sælge dig noget til en pris, de ikke tjener på.
- Vær bevidst om, hvornår du skal stoppe. Før eller siden kan du ikke komme længere og den grænse, skal du ikke presse. Her må du vælge, om du vil købe eller afslutte forhandlingen.
- Husk så også at have hjertet med: Lad være med at underbyde fattige mennesker for eksempelvis at spare 5-10 kr.
Ved at følge disse tips kan du få en bedre handel og en mere autentisk shoppingoplevelse i Tyrkiet.
Læs også: Sådan prutter du om prisen skrevet af Martin fra Mit Istanbul
Læs også: Populære souvenirs fra Tyrkiet