pamukkale, bomuldsslot, hierapolis, seværdigheder i tyrkiet, oplevelser i Tyrkiet, denizli, amifiteater hierapolis, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, rejseblog tyrkiet, hverdagen i tyrkiet, expat i tyrkiet, pamukkale tyrkiet, hverdagen i tyrkiet, rejs i tyrkiet, kulturrejser tyrkiet
Alle indlæg Denizli/Pamukkale Oplevelser Oplevelser i Tyrkiet Rejsetips

Pamukkale og Hierapolis – et besøg værd

Et af de steder i Tyrkiet der længe har stået på min liste over steder jeg ønsker at besøge er Pamukkale. For nyligt gik turen omsider til Pamukkale og Hierapolis.

Har du rejst til Tyrkiet og har gået forbi en af de mange sælgere af udflugter, har du helt sikkert ikke kunne undgå at se billeder fra Pamukkale. De små pools med turkisblåt vand er en stærk kontrast til til de kridhvide bassiner, har gjort Pamukkale berømt i hele verden.

Jeg har siden at jeg begyndte at rejse til Tyrkiet for første gang i 2006, været fascineret af landet, kulturen, historien og de mange smukke omgivelser. Igennem årene har jeg besøgt flere skønne områder i Tyrkiet, nogle er blevet besøgt flere gange, nogle drømmer jeg om at besøge igen og så er der en masse som stadig står på min bucketliste.

Pamukkale er et af de områder i Tyrkiet, som i flere år har stået på min liste og for nyligt tog jeg omsider turen dertil i godt selskab.

Pamukkale, også kendt som ”bomuldsslottet”, er et naturområde i Denizli provinsen i Tyrkiet. Området der strækker sig over et større område, består af store, hvide kalkstensterrasser, der naturligt er blevet dannet igennem flere tusinde år. Spredt ud over hele området er der varme kilder med mineralvand, der eftersigende skulle have en foryngende og helbredende effekt på både gigt- og ledsygdomme samt hudproblemer. Allerede før år 0 var det kendt, at en dukkert i de varme kilder havde en helbredende effekt. De rygter nåede helt til Rom, der opførte Hierapolis by i år 190 f.kr.

Den dag i dag, kan man gå rundt i Hierapolis og nyde de mange smukke ruiner og forestille sig hvordan livet har haft sin gang. Særligt vild var jeg med amfiteatret, som er blandt et af de bedst bevarede jeg har set.




Pamukkale har været et populært kursted siden romertiden. Pamukkale og Hierapolis har siden 1988 stået på UNESCO´s liste over verdensarv.

Det koster penge at komme ind og besøge Pamukkale og Hierapolis ruinerne. Har man et museumskort, kan det med her. Entré giver adgang til det store flotte område, hvor man både kan nyde de smukke omgivelser, soppe rundt i kalkstensterrasserne, dykke ned i Tyrkiets historie ved de mange ruiner eller bade i Kleopatras pool. Inde på området findes der et arkæologisk museum, hvor man mod betaling, kan se mange smukke fund fra området.

Hovedattraktionen er for mange Kleopatras pool, hvor man kan prøve at bade i de ældgamle marmorbade, som romerne benyttede. Det mineralholdige og varme vand i området er blevet udnyttet til en naturlig pool; som giver alle mulighed for at bade ovenpå ruinerne af Hierapolis. Bemærk det er gratis at gå ind og se Kleopatras pool, men man skal betale for at få lov at bade i poolen.

Vi havde en overnatning lige nedenfor Pamukkale og kunne fra vores hotelværelse se direkte hen på området.

Noget nyt man er begyndt på i Pamukkale er ballonflyvning, om morgenen vågnede vi til det smukke syn af luftballoner over Pamukkale efterfulgt af paraglidere.

Pamukkale og Hierapolis er et større område og de færreste når at se bare halvdelen af området – jeg kan kun anbefale at man sætter nogle timer af til at udforske det smukke område.




 

1 thought on “Pamukkale og Hierapolis – et besøg værd”

Comments are closed.