Når højsæson i Alanya bliver til lavsæson

Vi er i juli nu og omkring halvdelen af årets sæson er forbi. Tidspunktet nu plejer at være kendetegnet som højsæson i Alanya.

Når det er højsæson i Alanya, er der normalt er fuldt booket på Alanyas mange hoteller og travlhed for byens restauranter, butikker, tur-arrangører mm. I år er situationen desværre meget anderledes grundet Covid-19.

På mange måder kan man godt sige at stilheden i Alanyas gader, minder om stilheden i vinterperioden, hvor der normalt ikke er særlig mange turister. De seneste uger er der begyndt at komme lidt turister til byen, primært indenrigsturisme. Men også lidt internationale turister, hvor en stor del af dem dog er boligejere eller har kæreste/ægtefælle eller anden familie i Alanya.

De fleste af de fly jeg hører om, der lander i Antalya lufthavn disse dage, er halvt fyldte og antallet af fly er kraftigt reduceret sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Dermed er synet af de store turistbusser også fraværende.

Vi bor i et forholdsvist lokalt område og her føles det på en del måder som livet har sin normale gang, omend synet af folk med mundbind er blevet helt normalt. Og selv om det kan lyde træls for mange med mundbind, vænner man sig stille og roligt til det. Håndsprit og mundbind er blevet normalt at have med, så snart man går ud af døren. Men lige som alle andre, glæder jeg mig også til det en dag ikke længere er nødvendigt.

Lejligheden som vi bor i lidt tid endnu (indtil vores nye lejlighed er klar), har dannet rammer for vores hjem i 3 år. Og i stort set hele den periode, er vi hver tirsdag morgen vågnet til summen fra det ugentlige tekstilmarked. Lige nu føles lyden fjern, for det er efterhånden en del måneder siden at der sidst var marked her. På grund af Covid-19 har tekstilmarkederne ikke været tilladt de seneste måneder, frugt og grønt markederne har stadig været der, for folk skal stadig have noget at spise.

Bryllupssalonen som ligger ved siden af os og hvor der hver weekend plejer at være fest, har også stået øde hen i en længere periode. Men fra 1. juli var det atter tilladt at bruge bryllupssaloner rundt i Tyrkiet, dog med en del restriktioner. Indtil videre har der været 2 bryllupper og jeg har siddet på balkonen begge gange og nydt tonerne derfra.

Bevæger man sig rundt i byen, er det tydeligt at det “normale” liv der er i den gade vi bor, langt fra er tilfældet alle steder. Nogle områder ligger helt øde hen, heriblandt Oba og bazarområdet inde i Alanya centrum. En tur ud af strandpromenaden ved Kleopatra siden, vidner også om stilhed og mange lukkede hoteller, restauranter og butikker. Ovenstående billede blev taget på vores seneste strandtur for et par dage siden og I kan næsten fornemme stilheden på strandene også. Det gode vejr og det lune middelhav er lige så lækkert som det plejer at være. Men her er langt fra lige så mange som der plejer. Og det  er tydeligt at se at det er mange lokale der er på stranden, som har pakket mad og drikke hjemmefra og dermed efterlader mange af strandstolene tomme.

Kommer du til Alanya denne tid, vil du opleve at Alanya er mindst lige så skøn som der plejer, men her er bare mere stille. I Alanya er en del er åbent, men langt fra alt. Mange af de steder der har åbent, er de steder der ikke lever udelukkende af turister. En del venter på der kommer flere turister, så det kan betale sig for dem at åbne og så er desværre også dem der allerede har måtte kaste håndklædet i ringen.

De fleste prøver at holde humøret oppe, men på en del kan man også mærke at frygten sidder i deres øjne. Frygten for at en af deres nærmeste eller de selv bliver smittet, frygten for der kommer en 2. bølge og frygten for at der går for lang tid før flere af verdens lande åbner for Tyrkiet. Men mest af alt frygten for fremtiden, særligt hvis der ikke snart kommer nogen flere turister.

En stor del af indbyggerne i Alanya er afhængige af indtægten fra de mange turister. Og hvert år kommer mange sæsonarbejdere til Alanya for at tjene til føden,  mange af dem er stadig hjemme i landsbyerne og venter på arbejdet igen kalder. Regningerne skal stadig betales og der skal stadig mad på bordet. Nogen har måske taget lån, hvor pengene skal betales tilbage. Flere har gået i en længere periode uden løn og nye jobs hænger ikke ligefrem på træerne. Små prisændringer på bazaren/supermarkedet eller en højere el eller vandregning, kan betyde meget hvis man i forvejen er økonomisk presset. Covid-19 har i den grad vendt op og ned på manges hverdag.