Jomfrutårnet, også kendt som Kız Kulesi på tyrkisk, er en af de mest ikoniske og romantiske steder i Istanbul, og det har en stærk tilknytning til myter og legender.
Myten om Jomfrutårnet (Kız Kulesi)
Jomfrutårnet ligger på en lille ø i Bosphorus-strædet, tæt på den asiatiske side af Istanbul. Dette tårn har gennem historien haft mange funktioner – det blev brugt som et fyrtårn, en forsvarspost og endda en bank – men det, der gør tårnet virkelig specielt, er den tragiske og romantiske myte, der er knyttet til det.
Ifølge myten var der engang en sultan (nogle myter fortæller det var en kejser), der havde en meget smuk datter, som han elskede mere end noget andet. Han fik en profeti, som forudså, at hans datter ville dø af et bid fra en slange, når hun fyldte 18 år. Sultanen, bange for at miste sin elskede datter, besluttede at beskytte hende på alle måder. Han byggede derfor et tårn på en lille ø i Bosphorus, hvor han lod sin datter bo alene, langt væk fra alle farer.
Som årene gik, blev prinsessen mere og mere ensom, og sultanen besøgte hende kun sjældent. På hendes 18-års fødselsdag, mens hun fejrede sin dag alene i tårnet, modtog hun en gave fra sin far – en kurv fyldt med frugter. Desværre var der en slange gemt i kurven, og da prinsessen åbnede den, blev hun bidt og døde, som profetien havde forudset.
Der er forskellige versioner af denne myte, men den tragiske afslutning på historien forbliver den samme: den smukke prinsesse, der forsøgte at undslippe sin skæbne, blev ofret for det, hun ikke kunne undgå. Tårnet blev derfor et symbol på håbløs beskyttelse og uundgåelig skæbne.
Tårnet i nutiden
I dag er Jomfrutårnet et populært turistmål, og det er stadig et sted fyldt med romantik og mystik. Det er muligt at besøge tårnet, mens man kigger ud over Bosphorus og Istanbul. Selvom tårnet i dag er en smuk og fredfyldt attraktion, er det stadig svært ikke at blive ramt af den tragiske myte, som giver stedet en særlig stemning af melankoli og forundring.
Myten om Jomfrutårnet er ikke kun en historie om tab, men også et vidnesbyrd om den evige jagt på beskyttelse mod skæbnen, og hvordan menneskelig indgriben nogle gange ikke kan undgå de kræfter, der er uden for vores kontrol. Det er derfor en af de mest elskede og sørgmodige legender, der har overlevet i Istanbul gennem generationer.
