Igår aftes kom vi atter tilbage til Alanya efter Kappadokien turen.
Jeg har længe ønsket at se Kappadokien, så jeg er glad for at jeg omsider fik gjort alvor af det. Det var en fantastisk oplevelse – og helt sikkert et besøg værd. Jeg kan kun anbefale det.
Jeg har valgt at dele oplevelsen op i 2 indlæg, fra hhv. 1. og 2. dag, dette er for at indlæggene ikke bliver alt for lange. Den 3. dag bestod primært at bustur, så den er ikke værd at fortælle om.
Turen til Kappadokien startede tidligt tirsdag morgen, kl 5.30 blev vi afhentet ved det aftalte opsamlingspunkt og efter lige at have hentet de sidste gæster der skulle med på turen, gik kursen mod Kappadokien. Vi havde valgt at booke turen gennem Eurodan, hvor vi vidste at hotel, halvpension og alle indgange var inklusiv i prisen. Turen var med engelsk guide, men de tilbyder også turen med dansk guide.
Turen til Kappadokien er ca. 550 km fra Alanya, og bestod af lidt forskellige spændende stop.
Omkring frokosttid nåede vi Konya – hvor vi besøgte Mevlana museet. Mevlana museet består blandt af en fascinerende moske og et museum ned en masse historiske. Inde i moskeen er det blandt andet muligt at se den (eftersigende) mindste koran i hele verden.
Senere på turen var vi forbi et underjordisk hus i forskellige etager, som blandt bød på en MEGET dyb vandbrønd – hvor vi ikke kunne se bunden, til trods for oplysning et godt stykke ned.
Inden turen endeligt gik til hotellet, var vi til en ceremoni, hvor vi oplevede Mevlana-dans (også kaldet sufi-dans) opvisning udført af Dervisher.
Dervisher er religiøse dansere, hvis mål er at komme tættere på Gud. Derfor udfører de en hvirvlende dans. Dansen begynder langsomt, men efterhånden drejer danserne hurtigere og hurtigere om sig selv. Under dansen bliver de velsignet. Det sker ved, at de rækker den ene hånd i vejret mod himlen. Med den anden hånd sender de velsignelserne videre til folk her på jorden. På denne vis fungerer danserne som et bindeled mellem det himmelske og det jordiske.
Dernæst gik turen til Stone Concept hotellet (se flere billeder af det her hos Booking.com) i byen Avanos, hvor der blev spist lidt aftensmad, inden vi tog spadsereskoene på og gik tur rundt og udforskede byen. Derefter var det tid at komme hjem og sove, vi skulle jo være friske til dag nr. 2.
Her lidt billeder fra første dag:
2 thoughts on “Kappadokien turen, del 1”