Vidste du at julemanden kommer fra Tyrkiet? Ja, de fleste ryster på hovedet når de hører det, og nægter at tro på det.
Da jeg første gang hørte om julemanden kommer fra Tyrkiet, rystede jeg også lidt på hovedet. For selvfølgelig gør han da ikke det. Eller gør han? En hurtig søgning på Googæe
De fleste af os forbinder nok julemanden med at komme fra Nordpolen eller Grønland? Spørger man finnerne, insisterer de på at han er Finland. Da jeg besøgte Julemandens grav i Tyrkiet sammen med finske venner for et par år siden, husker jeg tydeligt, hvor fast det lå i dem at julemanden han er da fra Finland, nærmere betegnet Lapland.
Noget af det man skal huske på når man tænker på julemanden, er at den måde vi tror på ham idag, er ikke den måde man altid har troet på ham. Tidens gang har gennem århundreder ændret vores alles syn på julemanden. De fleste af os idag forbinder helt sikkert julemanden med at være en tyk bamsefar med hvidt hår og skæg, klædt i rødt tøj med hvide detaljer. Men sådan har man ikke altid set julemanden.
Historien om at julemanden kommer fra Tyrkiet er delvist baseret på Sankt Nikolaus, der var en biskop (nu en helgen) der levede i byen Myra i Lilleasien (nu Tyrkiet) i det 4. århundrede. Sankt Nikolaus var kendt for at dele gaver ud til de fattige og hjælp til folk i nød
Historien om Sankt Nikolaus
Sankt Nikolaus kom til verden d. 15. marts 270 e.Kr. i Patara. Hans forældre var velhavende så han manglede fra barndommen ingenting. Begge hans forældre døde mens Nikolaus stadig var et barn og derfor opvoksede han hos hans onkel der var biskop i Myra. Det fortælles at han allerede fra en tidlig alder var religiøs. Hans forældre nåede at døbe ham og lære ham om kristendommen, inden de selv døde, mens han endnu var ganske ung. Som så mange af de tidlige kristne gav han forældrenes død, familieformuen væk og gik i kirkens tjeneste. I en ung alder blev han biskop i Myra.
Det er begrænset hvor meget man ved om Sankt Nikolaus liv, men hans liv har haft stor betydning for millionvis af mennesker imens han levede, efter hans død og stadig den dag i dag.
Historier om Sankt Nikolaus gavmildhed
Sankt Nikolaus var kendt som en gavmild mand med et stort hjerte. Der findes flere historier om Sankt Nikolaus, men det er meget usikkert, hvor mange der har hold i virkeligheden.
Ligesom vor tids julemand er Nikolaus kendt for at give gaver til børn. I hans tilfælde var der dog noget mere alvorligt på spil end den nyeste LEGO sæt eller barbiedukke.
En af de mest kendte historier handler om sankt Nikolaus nabo. Naboen var blevet ramt af flere forfærdelige uheld og derfor ikke havde råd til at betale for sine døtres medgift. Naboen så sig derfor nødsaget til at sælge sine tre døtre som slaver/prostituerede. Men først gik han til biskoppen for at få et råd, og biskoppen rådede ham til at bede dag og nat, og tre gange faldt der en stor pose med guld stykker fra vinduet (nogle historier skriver det er skorstenen), og den arme nabo slap for at for sælge at sine døtre.
En anden historie fortæller om at Sankt Nikolaus en gang gav tre skoledrenge livet tilbage. Drengene var blevet slagtet og saltet nede i en tønde af et slagterpar. Men det lykkedes ham at give dem livet tilbage.
En tredje historie om Sankt Nikolaus fortæller, at han engang reddede en sømand, der var faldet over bord, fra at drukne.
Disse sagn er blot nogle af dem som gjorde at Sankt Nikolaus blev betragtet som en skytshelgen for både søfolk, børn, fattige, pantelånere og mange andre. Hvor mange af historierne der er hold i, er svært at afgøre idag. Igennem alt, hvad der fortælles om ham, går der en rød tråd: Når mennesker er i nød, optræder Nikolaus som den store hjælper og velgører.
6. december – Sankt Nikolaus dag
Sankt Nikolaus døde d. 6. december 343 e.Kr., en dag som stadig den dag i dag markeres. Hans dødsdag fejres den 6. december, hvor der i flere lande er tradition for at give børn gaver. Sankt Nikolaus dyrkes i dag især i ortodokse og katolske lande.
Imens han levede ansås han som en biskop. Det var først lang tid efter hans begravelse, at man begyndte at anse ham for helgen. Det skete, da folk havde set mærkelig ting foregå omkring hans grav. En duftende væske var begyndt at strømme ud af Nikolaus kiste, og folk valfartede til hans gravsted, for at få noget af “den hellige Nikolaus’ olie”. Man mente, at olien kunne kurere sygdomme.
Nikolaus er uden tvivl en af af de mest populære helgener i kristendommen. Det kan også ses af det store antal kirker, der er opkaldt efter ham.
Blev Sankt Nikolaus lig stjålet til Italien?
I 1087 stjal nogle søfolk fra Bari i Syditalien liget af Sankt Nikolaus fra Myra. I hjembyen byggede man en flot kirke til ære for det stjålne lig, som blev kaldt “Basilica di san Nicola”. Kirken besøges stadig den dag i dag af mange pilgrimme. I Europa blev man hurtigt vilde med Nikolaus, og folk kom stadig i massevis for at besøge hans gravsted i Bari.
Men de fik ikke alle knoglerne med. På Arkæologisk museumi den tyrkiske by Antalya kan man den dag i dag se de knoglestumper, der var tilbage i sarkofagen efter at skelettet var blevet bortført af de italienske købmænd.
Dog vil tiden vise om denne historie skal omskrives. I 2017 stod arkæologer frem og fortalte at havde fundet nogle gamle dokumenter, der fortæller, at det var det forkerte lig, som søfolkene fra Italien i 1087 stjal fra området og smuglede til Italien. Liget var af en lokal præst – ikke Sankt Nikolaus. Målinger viser desuden, at der ligger et intakt tempel og gravsted under Sankt Nicholas-kirken i byen Demre i den tyrkiske provins Antalya, Arkæologerne har opdaget det gamle tempel i Demre ved hjælp af radarer. Det er dog svært at komme derind, fordi der er mange sten og mosiakker i den nuværende Sankt Nicholas-kirke, der skal bevares.
Besøg julemandens grav i Tyrkiet
Julemandens grav i Tyrkiet er i dag et museum (St. Nicholas monumental museum). Byen Myra der idag kendes som Demre, besøges hvert år flittigt af mange pilgrimme fra blandt andet Rusland, som står tæt ved hans grav og sørger. Kirken i sig selv er smukt dekoreret og bestemt et besøg værd.
På museet kan man i dag besøge Sankt Nikolaus’ kirke, hvor biskoppen i sin tid arbejdede. Og se graven, som man indtil 2017 mente var julemandens grav. Om historien skal skrives om, må kun tiden vise.
Ønsker du at se noget nyt næste gang du er i Tyrkiet, skulle du måske overveje at tage en tur til Demre og julemandens grav i Tyrkiet.
Tror du stadig ikke på det, så læs Julemandens historie på kristendom.dk