Alle indlæg, Hverdag

Iyi bayramlar – Seker Bayram i Tyrkiet

iyi bayramlar, tyrkiske helligdage, seker bayram i tyrkiet, helligdag i tyrkiet, ramadanens slutning, eid i tyrkiet, dansk i tyrkiet, dansker i tyrkiet, dansk i alanya, dansker i alanya, mit liv i alanya, alanya bloggen, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger

Idag og de næste dage fejres det at ramadanen er overstået, dette fejres altid med Şeker Bayramı (der på dansk betyder sukkerfesten). Nogle af jer har måske hørt udtrykket Eid, hvilket bruges på arabisk, men i Tyrkiet, går disse helligdage under navnet Şeker Bayramı, men er også bedre kendt som Eid ul-Fitr og Ramazan Bayramı.

Seker Bayram i Tyrkiet varer i 3 dage og bliver også omtalt som børnenes fest. Det er nemlig normalt at man ser børn gå fra dør til dør og bede om slik – en tradition der kan minde meget om fastelavn. Derudover bruger tyrkerne dagene på at besøge og være sammen med familie og venner.

Şeker Bayram er mange tyrkeres yndlings helligdage, da den ikke kun markerer afslutningen på den månedlange Ramadan, men det er også helligdage, der er forbundet med festlige traditioner som at aflægge familie og venner besøg og byde gæster velkommen, give gaver og servere noget sødt.

Seker bayram i Tyrkiet 2022

De sidste par år har disse helligdage været påvirket af udgangsforbud i Tyrkiet, så det er første gang i et par år at afslutningen på ramadanen fejres normalt her. I 2020 tilbragte vi helligdagene sammen med svigerfamilien i landsbyen og sidste år brugte vi dagene her i Alanya. Begge år var præget af stilhed, for det var begrænset hvor meget vi alle sammen kunne pga. udgangsforbud. Derfor er det rart at føle at helligdagene fejres normalt igen i år.

Læs om Bayram i landsbyen her

Traditionen troede har vi selvfølgelig købt bayram slik, som står klar til de børn der kommer forbi i løbet af disse dage. Og allerede nu har der været flere forbi. Har man ikke fået købt slik, eller er løbet tør, kan man også slippe afsted med at give børnene der kommer småpenge. Det er også meget normalt at man giver gaver til familiens børn og evt. også de voksne.

Den 1. dag i Seker Bayram er det almindeligt at stå tidlig op, gå i moske, (dagen markeres med en særlig bøn i moskeen) og efterfølgende tage hjem og vise respekt til familiens ældre (f.eks forældre og bedsteforældre) ved at kysse dem på hånden og sætte hånden for panden. Det ældre medlem af familien kan så, eller senere i hemmelighed, give en pengegave. Det er oftest den yngre generation der besøger de ældre og man hilser på hinanden ved at sige Bayramınız Kutlu Mubarek olsun, som betyder “Må din fest blive velsignet”. Er du i Tyrkiet, kan du sige Iyi Bayramlar til dine muslimske venner – en nemmere måde at sige glædelig bayram.

Vi er i Alanya i år, så langt fra familien, så for os går en del af den første dag med at ringe til diverse familiemedlemmer og ønske god bayram.  

2. og 3. dagen bliver ligeledes brugt på familiebesøg. Det er normalt ved disse besøg at værten byder på søde sager i form af kage, baklava, sodavand mm.

Under sukkerfesten vil alle offenlige kontorer, banker og nogle privat kontorer være lukket. Dog mærkes helligdagene normalt meget lidt i Alanya, som lever af turismen.

En del tyrkere vælger at bruge fridagene til at komme lidt hjemmefra, hvilket normalt kommer Alanya til gode, da mange søger her til for at kunne nyde fridagene.

Iyi Bayramlar




Skriv et svar