Siden jeg for første gang stiftede bekendtskab med Gözleme, har jeg været helt vild med dem. Gözleme er en populær spise i Tyrkiet, som de fleste tyrkiske kvinder lærer at lave fra barnsben.
Er du også blevet vild med gözleme? Lav selv lækre gözleme derhjemme med nedenstående hjemmelavet gözleme opskrift. Du vil ikke fortryde det.
Gözleme er lækkert både som en snack eller som en del af et måltid. Gözleme laves typisk med enten med ost, spinat eller kartoffelfyld.
I området min mand er fra er det dog også normalt at lave dem med en blanding af fetaost og æg.
Hjemmelavet gözleme opskrift
Ingredienser
Dej: 25 gr. gær
600 ml. lunken vand
1 tsk. olie
1 tsk. salt
700 gr. hvedemel
Fyld med kartofler:
750 g. kartofler, kogte, afkølet og revet fint med et rivejern.
1 løg, skællet og fint hakket.
1 bundt persille, fint hakket.
1 spsk. tomatpure
1 tsk. salt
1/2 tsk. sort peber
(Bland alle ingredienserne sammen)
Fyld med spinat og ost:
350 g. frisk spinat, vasket og hakket fint.
1 tsk. sort peber
250 g. revet fetaost
(Bland alle ingredienserne sammen)
Fremgangsmåde
Start med at røre gæren ud i lunken vand. Tilsæt dernæst olie og salt. Hæld lidt efter lidt melet i og ælt dejen til den er blank og smidig. Stil dejen til hævning i et lunt sted i ca. 30-45 min.
Del derefter dejen i 12 stykker, og rul dem rundt til boller. Dæk bollerne til med et klæde. Drys mel på bordet. Læg en bolle ovenpå melet og drys lidt mel ovenpå også. Rul derefter dejen ud til den er på størrelse med en stor pizza. (Sørg for hele tiden at have bordet melet under udrulningen, så dejen ikke sætter sig fast på bordet.) Læg nu ca. 100 gr. valgfrit fyld i midten af dejen, og fordel det. Buk på midten.
Placer en tør pande på komfuret, lad den blive varm. Skru ned for varmen, til middel varme, og læg din gözleme forsigtigt på panden.
Når den har fået farve på den ene side, vender du den om på den anden side.
Serverer de hjemmelavet Gözleme lune sammen med tyrkisk te.
Velbekommen!
SE OGSÅ: Irmik helvasi – tyrkisk semulje dessert
SE OGSÅ: Kuru fasulye – tyrkisk bønneret
SE OGSÅ: Tyrkisk kartoffelsalat med æg
Og hvis den skal være ekstra skøn, penensles den med smør : P