hej fra nevsehir, kappadokien, dansker kvinder i mellemøsten, dansk i tyrkiet, alanya blogger, alanya blog, tyrkiet blog, tyrkiet blogger
Alle indlæg Hverdag Kappadokien Læsestof til ferien

Hej fra Nevsehir

hej fra nevsehir, kappadokien, dansker kvinder i mellemøsten, dansk i tyrkiet, alanya blogger, alanya blog, tyrkiet blog, tyrkiet blogger

Hej fra Nevsehir – storbyen der ligger ved smukke Kappadokien. Jeg er stukket af fra hverdagen i Alanya, ja faktisk er jeg rejst i hele natten – en tur jeg har taget flere gange før. Jeg er nemlig taget op til svigerfamilien og med mig havde en tung bagage, svigerfar ønskede sig Alanya bananer og det skulle han da få, så med mig havde jeg 20 kg bananer. Behøver jeg sige at jeg er glad for at jeg ikke skulle tænke over transport til og fra bussen?!

Jeg rejste fra Alanya sent igår aftes og var fremme ved 7 tiden her til morgen. Første stop er altid Nevsehir, her bor svigerinden med hendes mand og 2 børn og i løbet af formiddagen kører jeg sammen med svigerforældrene videre til Abusagi. Jeg skal være her fra torsdag til søndag og typisk bruges den sidste dag med svigerinden, hendes mand og hendes børn i Nevsehir.

I november/december 2017, havde vi svigerforældrene på besøg hos os i Alanya i lidt over en måned og siden da har de spurgt om, hvornår jeg kom op at besøge dem igen. Jeg var alene oppe at besøge dem 2 gange sidste år og elsker at bruge tid i landsbyen. Jeg har længe trukket den, da jeg synes der var for koldt i landsbyen og jeg har ikke lyst til at tage derop, for at sidde inde det meste af tiden. Tidspunktet nu er godt, da der er en fin temperatur ca. 24-26 grader og jeg har helst ville nå herop inden ramadanen starter. Jeg har ikke helt styr på hvor mange i familien der faster, men jeg ved at dagene vil være anderledes når en eller flere faster her. Og jeg ved efter ramadanen har jeg mere travlt plus der også er blevet meget varmt her.

Målet med turen er dels at få nydt tiden med svigerfamilien, få slappet lidt af og evt. tage på lidt nye eventyr med svigerfar – intet er planlagt, vi tager det som det kommer. Computeren er også kommet med, da jeg har noget arbejde der ikke kan vente, så det kan jeg lave om aftenen når svigerforældrene ser en af deres tyrkiske serier.

Men med mig har jeg også taget bogen Danske kvinder i Mellemøsten med, en spændende bog jeg for nyligt er gået igang med.

Danske Kvinder i Mellemøsten er en portrætbog om otte danske kvinders liv forskellige steder i Mellemøsten. Personligt og ærligt fortæller kvinderne om glæderne og udfordringerne i deres liv, og om de livsbegivenheder, der førte dem til Mellemøsten. Kvindernes historier giver et indblik i en ukendt verden, som mange har en forestilling om, men sjældent et reelt indblik i. Bogen forsøger at give svar på, hvorfor man som dansk kvinde vælger at bosætte sig i Mellemøsten, og hvordan det er muligt at leve værdigt og rigt i kulturer og samfund, der i mange henseender virker som lukkede og uværdige for kvinder. Hver især har kvinderne en stærk, inspirerende og overraskende livshistorie, og fælles for dem er, at de har skabt sig et godt arbejdsliv, har forstået at imødekomme og lade sig inspirere af den lokale kultur og samtidig været i stand til at indgå i positive relationer med lokalbefolkningen. Så tag med til khat-sessioner i det krigshærgede, smukke Yemen, til universitets- forelæsninger om kønsproblematikker i De Forenede Arabiske Emirater og til intime snakke om sex og for tidlig sædafgang i Palæstina, og bliv klogere på, hvordan det er at være dansk kvinde i Mellemøsten.

Bogen kan blandt andet købes hos Saxo.

Indlægget Hej fra Nevsehir indeholder affiliatelinks