Gennemsigtighed på Dansk i Tyrkiet

I starten af året ændrede Dansk i Tyrkiet sig fra at være en blog til en infoside om Alanya og Tyrkiet. Siden da er der kommet rigtig mange nye læsere og flere følgere på Facebook.

Tusind tak, jeres støtte betyder alverdens. Bag siden er jeg (Sanne), som tidligere har været bosat i Alanya af 2 omgange, senest 8,5 år. Derudover har jeg gennem de sidste 2 årtier, rejst meget rundt i Tyrkiet, både som rejseleder og som turist.

Formålet med Dansk i Tyrkiet er helt enkelt: Jeg ønsker at inspirere og hjælpe danskere med at få gode ferieoplevelser i Tyrkiet – særligt i skønne Alanya. Men det skal ske med ærlighed, gennemsigtighed og respekt for din tillid. For mig er det vigtigt at være åben om det hele.

Jeg driver danskityrkiet.dk for at dele min viden og erfaring med Tyrkiet, og for at hjælpe andre danskere/skandinavere med at få de bedste oplevelser – uanset om det handler om strande, mad, udflugter, praktisk info eller lokale tips.

Når jeg omtaler en virksomhed, oplevelse eller tjeneste, er det fordi jeg selv kan stå inde for det – både i forhold til kvalitet, service og pålidelighed.

Hvem betaler for indholdet?

www.danskityrkiet.dk er primært finansieret gennem:

Google Adsense,

samt affiliate-partnere som Corendon, Sunweb, Findforsikring, GetYourGuide, Momondo, Bookbeat og lignende.

Alle ovenstående link indeholder reklamelinks.Det betyder, at jeg modtager en mindre kommission, hvis du klikker på et link eller foretager et køb gennem siden. Det koster ikke dig noget ekstra – men det er med til at dække arbejdet med at drive og opdatere siden.

Jeg linker kun til firmaer og tjenester, jeg reelt selv ville bruge.

Om sponsoreret indhold

Fra tid til anden vil der dukke sponsorerede opslag op. Det vil altid være tydeligt markeret, og jeg siger kun ja til samarbejder, hvor jeg kan stå inde for produktet eller virksomheden.

Der er mange, jeg siger nej tak til. Troværdighed kommer først – også selvom det betyder, at jeg går glip af potentielle indtægter.

Jeg ved selv, hvor vigtigt det er at kunne stole på de råd og anbefalinger, man møder online – især når det handler om ferie, tid og penge. Derfor finder du både på hjemmesiden, Facebook og Instagram flere anbefalinger, som kommer fra hjertet og hvor jeg intet tjener.Men det er steder som jeg mener fortjener lidt ekstra erkendelse.

Jeg gør mit bedste for at være så åben og ærlig som muligt, både omkring hvad jeg anbefaler, og hvordan siden drives.

Hvis du har spørgsmål, feedback – eller oplever noget, du ikke mener lever op til det, jeg har beskrevet – så er du meget velkommen til at kontakte mig. Det hjælper mig med at blive bedre og holde indholdet troværdigt.

Tak fordi du læser med – og fordi du støtter et projekt, der bygger på ærlighed og kærlighed til Tyrkiet.

Interesseret i samarbejde?

Har du en virksomhed – måske i Alanya eller et andet sted i Tyrkiet – og mener, at vi kunne være et godt match? Så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Jeg er åben for samarbejder, så længe kvalitet, ærlighed og værdi for læserne er i centrum. Det handler ikke kun om eksponering, men om at kunne stå inde for det, der bliver anbefalet.

Kontakt mig gerne via email danskityrkiet@gmail.com.

error: Content is protected !!