Jeg er de seneste måneder blevet kontaktet af flere par og enlige med børn, der spørger til gode råd om at flytte til Tyrkiet med børn.
Der er mange af de praktiske ting jeg sagtens kan svare og så der er nogle de overvejelser der er i forhold til at flytte med børn, hvor jeg bare er mere på bar bund. Jeg har længe prøvet at få udfærdiget et blogindlæg om gode råd til forældre der ønsker at flytte til udlandet med børn, indlægget kommer på en af de næste dage. Hjælpen til indlægget, har jeg været heldig at få fra flere forskellige kvinder bosat i udlandet.
Men indtil da, er jeg heldig at en af de kvinder der står mig aller nærmest, har haft lyst dele sine tanker til dagens indlæg, hvor hun deler de tanker som hende og manden stod med inden de skiftede hverdagen i det kolde nord ud, med en mere eksotisk hverdag i Alanya.
Blandt de faste læsere på bloggen, er der flere der kender Karina, som står bag dagens blogindlæg. Til jer der ikke kender hende, så har hun boet fast i Tyrkiet (nærmere betegnet Alanya) flere år sammen med sin mand og børn. Sammen med manden driver hun hotellet Kleopatra Blue life Apart.
At flytte til udlandet med børn
Vi er en familie der i 2013 valgte at skifte hverdagen i det kolde nord, ud med eventyr i Alanya. Det faktum at vi tog denne beslutning som familie, gjorde at der var rigtig mange overvejelser omkring vores barn. En så drastisk beslutning ville jo også påvirke hendes liv og verden.
Dette gæsteindlæg hos Dansk i Tyrkiet handler primært om alle de tanker og overvejelser der fulgte med, da vi overvejede at flytte til Tyrkiet med børn.
Søvnløse nætter – en livsændrende beslutning
Da vi stod med overvejelserne i 2013, var vores datter lige fyldt 4 år. Et ønske om at flytte til udlandet ville påvirke hendes liv og hverdag enormt. Hendes hverdag bestod af børnehave, aftener og weekender med mor, far og familie. En flytning til Tyrkiet ville betyde farvel til hendes trygge rammer i børnehaven og et langdistance forhold til bedsteforældre. Tilgengæld forventede vi at hun ville få en ny spændende hverdag med forældre der havde mere tid til hende og oplevelser hun ikke kunne få i Danmark.
Det var i den grad et farvel til det velkendte og trygge – og ja tak til oplevelser og en anderledes hverdag. Og ville det være godt for hende? Eller ville det være for utrygt, skræmmende og ukendt? Det var en af grundtankerne i overvejelserne om hvorvidt vi kunne byde hende sådan en omvæltning.
Børn i Tyrkiet – skole og uddannelse
En anden grundtanke som fyldte meget, var tanken om hendes fremtid. Hvordan var de tyrkiske skoler, ville en skolegang i Tyrkiet begrænse hendes muligheder for uddannelse? Vi googlede og snakkede meget om skolegang i Tyrkiet. Er skolerne til nærmelsesvis lige så gode som i Danmark?
Muligheden for en engelsksproget privatskole syntes på det tidspunkt at være den eneste rigtige løsning, når hun skulle starte i skole. Vi fandt ud af at der lå en privatskole i Alanya, som var en del af Cambridge skolesystemet. Det betyder at en gymnasiel afslutning dérfra, ville åbne adgang til universiteter, på lige fod med en dansk gymnasiel uddannelse. Det var lidt absurd at tanker om vores 4 årige datters universitetsmuligheder, var en del af vores overvejser om at flytte til Alanya. Tankerne handlede om at vi ikke ville begrænse hendes muligheder for en uddannelse, fordi vi ønskede Alanya som vores kommende hjemby.
Glade forældre – glade børn
Der er ingen børn på 4 år der forstår konsekvenserne af at flytte til udlandet. Og det er ikke børnenes valg eller beslutning at tage. Det er en forældre beslutning og uanset hvordan vi vendte og drejede overvejelserne, så var det et egoistisk ønske, at flytte til Alanya.
En del af overvejelserne handlede meget om hvad vi kunne gøre for at skabe trivsel for vores datter i de nye eksotiske rammer. En flytning kostede hende de venskaber hun havde med jævnaldrende i børnehaven og i nærområdet derhjemme. En flyning kostede hende at tage afsked med hendes elskede børnehave. En flytning skulle derfor opveje og tilføre hende en masse trivsel, glæde, oplevelser, kvalitetstid med os og en anden tryg base. Vi havde meget fokus på hende og hendes hverdag, både da vi overvejde at flytte og efter flytningen.
Vi har hørt folk sige at når forældre er glade, så er børnene det også. I vores tilfælde var det omvendt. Hvis hun havde det godt med al det nye, så havde vi det også godt. Og en af grundpillerne i flytningen hertil, var også at vi kunne og ville tage hjem igen, hvis det slet ikke fungerede for vores datter.
Vi er stadig i Alanya
Overvejelserne var mange. De søvnløse nætter om vores datters trivsel og fremtid var lige så mange.
Overvejelserne blev til beslutning og handling og en flytning til Alanya blev en realitet i 2013. I dag er 3 blevet til 4 og vi stortrives alle i Alanya. Hverdagen er bestemt ikke som i Danmark og det er både godt og skidt, men for os er det primært positivt. Skolegangen er bestemt ikke som i Danmark. Næsten alt har været udfordrende, ligefra pædagogik, indlæringsmetoder, kommunikation mellem skole og hjem til kulturelle udfordringer. Privatskolen blev valgt fra, da vi skulle tage beslutning om skole, til fordel for den nærliggende kommunale skole, med et godt ry.
Vi er glade for vores beslutning om at flytte til Tyrkiet med børn og har ingen planner om at vende hjem igen foreløbigt.
Vi gjorde os rigtig mange tanker om at flytte til Tyrkiet med børn, men den grundlæggende strategi, var at sætte vores datters behov først. Dét vil vi gerne give videre til andre der overvejer en flytning til udlandet.