en løve i nabohuset, løver i tyrkiet, cirkus i tyrkiet, dyr i tyrkiet, vilde dyr i tyrkiet, antalya, bolig i belek, feriebolig i belek, ferie i belek, røverhistorie tyrkiet, alanya, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, rejseblog, rejseblogger,
Alanya Alle indlæg Antalya Gæsteblogger Hverdag

Gæsteblogger: En løve i nabohuset!

Noget af det jeg har lært ved at bo i Tyrkiet, er at hvad som helst kan ske.

Men da dagens gæsteblogger Tina tog fat på mig pga. en historie om en løve i nabohuset, troede jeg først det var en røverhistorie.

Men da der kort efter dukkede et billede op af løven i bur, blev jeg nysgerrig efter at høre historien.

Hvis du også er blevet nysgerrighed for, hvordan en løve kunne havne hos naboen, så læs med her:

En løve i nabohuset

Min telefon ringer og kan se det er min mor, mine forældre er i Tyrkiet i vores hus som ligger i Belek.

Min mor siger jeg er virkelig træt, jeg ved ikke hvilken slags hund vores nabo har, men den larmer og kradser døgnet rundt, Min mor siger, jeg gik derind i nat og bankede på, for vi kunne ikke sove, men ved ikke hvor meget han forstod, men den stoppede da med at kradse på væggen. Jeg siger til min mor Jamen, gør den ikke? Nej siger hun,  det er lidt underligt den, kradser bare på væggen (vi har et dobbelthus så vi bor dør om dør)

Nå men vi afslutter samtalen med at de skal hente min datter i Lufthaven, da hun skal på ferie hos dem i en uge.

Søndag kommer min mor, far og min datter hjem fra stranden og kan se der holder en lastbil foran huset og min far udbryder, nå det kan da være de flytter hunden nu.

Min mor og datter går ind i huset og min far står uden foran og hænger håndklæder op, da manden fra huset ved siden af kommer ud og siger til min far, det er bedst du går ind i huset, da vi skal flytte hunden.

Min far tænker det var sku da noget mærkeligt noget, men går ind i huset og sætter splitten på døren og står og kigger ud, hvorefter han råber til min mor og datter gå op på første salen nu og kig ud DET ER EN LØVE de flytter, hvorefter min mor og datter stryger op på førstesalen og kan se 4 mænd kæmpe med en løve, der er i en stor jernkæde, som de er i gang med at baske op på lastbilen.

Da løven er sat på lastbilen går min far ud helt chokket og siger til manden hvad fanden har I gang?

Jo, siger manden vi har et cirkus der kommer fra Ankara og det hus vi skulle være i var strømmen i stykker, så vi lånte huset her af jeres manager, den flinke løve mand sagde til min far I er meget velkomne over i huset på den anden side af vejen, der har vi også en sød abe og en slange iIkan kigge på.

Min forældre og min datter havde –  kan I nok forstille jer – slet ikke noget behov for hverken at kigge på aber, slanger eller løven igen.

En sjov anderledes historie fra Tyrkiet, der bare viser hvor stor forskel der er på Danmark og Tyrkiet. Var nok ikke gået at jeg havde holdt en løve i min 3 værelset lejlighed i Herlev…….

Har du en sjov oplevelse fra Tyrkiet du ønsker at dele med bloggen, så kontakt gerne via Facebook eller send historien til danskityrkiet@gmail.com.