Idag er det et år siden at dette lille kærlighedsvæsen flyttede ind i vores hjem og meget hurtigt også ind i vores hjerter.

Jeg har altid elsket dyr, det skal der ikke være tvivl om. Men tanken om at få et dyr efter jeg flyttede hjemmefra som 18-årig har ligget fjernt fra mig. Ikke fordi jeg ikke ønskede at få et dyr , men jeg ønskede ikke at være afhængigt af et dyr, særligt med skiftende arbejdstider (særligt da jeg boede i Danmark), rejser flere gange om året og der skulle også være tid til spontane aftaler.

Da Nala flyttede ind hos os, var det faktisk ikke planlagt. Vi havde snakket nogle gange om at vi ønskede at få en hund på et tidspunkt, men vi begge var enige om at det var ikke tidspunktet, for det skulle være når vi begge havde tid og overskud til det.

Denne dato sidste år husker jeg tydeligt, jeg sad i sofaen med noget arbejde og blev forskrækket da kæresten kom hjem ved 21-tiden, særligt fordi han på det tidspunkt først plejede at være hjemme tidligst et par timer senere. I jakken havde han gemt denne lille søde kat, som vi skønnede til at være ca. 8 uger. Han har altid været glad for katte, men hende her havde bare smeltet sig ind i hans hjerte. Hun var blevet fundet på tæt på hans arbejde og der var ingen tegn på nogen mor, så hun kom med hjem.

Fra dag 1 har hun været det skønneste lille, renlige og kontaktsøgende kærlighedsvæsen. Ved 9 ud af 10 blogindlæg jeg skriver til bloggen, ligger hun ved min side. Der er ingen tvivl om at hun føler os begge med glæde hver dag og det er her hun hører til.