kappadokien, fakta om kappadokien, rejseguide kappadokien, oplevelser i kappadokien
Alle indlæg Kappadokien Rejsetips

Følg med på Kappadokien.dk

Den faste læser og følger på Facebook, har nok opdaget at jeg i løbet af 2019 flere gange har delt artikler fra siden Kappadokien.dk.

Men jeg har vist aldrig rigtig fået fortalt sammenhængen mellem bloggen og Kappadokien siden. Kappadokien.dk er en af de hjemmesider jeg har udover bloggen.

Min fascination af Kappadokien opstod mange år før mit første besøg i området. Skæbnen skulle senere vise sig at ved at jeg i 2015 forelskede mig i en mand fra det område. Selvom bopælen er i Alanya, så er Kappadokien meget ofte i mine tanker, området har en helt speciel plads i mit hjerte og jeg rejser da også dertil flere gange årligt for at besøge svigerfamilien og udforske mere af området. Hver gang bliver jeg lige tryllebundet af det fantastiske område. På bloggen har jeg flere gange delt oplevelser fra mine ture til Kappadokien. Men jeg har ikke følt at bloggen var det rigtige sted til at fortælle alle de ting jeg gerne ville.

For knap 2 år siden investerede jeg i domænet Kappadokien.dk og her i starten af året begyndte jeg så småt at arbejde på design, artikler mm. Hjemmesiden er et langsigtet projekt og tanken har hele tiden været at den skal bygges stille og roligt op, når der er tid og overskud.

Kappadokien.dk er din guide til Kappadokien med nyttige tips til oplevelser du ikke må gå glip af, nyheder, fakta, historie, rejsetips og generel information om Tyrkiet. På siden er der både nyttig information for dig som rejser til Tyrkiet for første gang og for dig som har rejst til landet flere gange.

Kappadokien har som sagt en helt speciel plads i mit hjerte og herhjemme leger vi også med tanken om at trække os tilbage og bo i området når vi bliver ældre.

Ønsker du at blive gjort opmærksom på hvornår der er nye artikler på Kappadokien siden, så husk at følge siden på Facebook.