Årets største oplevelse var uden tvivl afslutningen på vores Kappadokien ferie: En magisk ballontur over Kappadokien.

Der er dem der siger at man ikke har oplevet Kappadokien ordentlig, hvis man ikke har fløjet i ballon henover området og efter at have prøvet det må jeg give dem ret.

Kappadokien er fantastisk og er et magisk område, som man kan bruge flere dage på at udforske. Men for at fuldende oplevelsen kan jeg kun anbefale at man bestiller en ballontur, selvom en hestetur rundt i området nu også var ret fantastisk. Jeg har egentlig haft muligheden for dette nogle gange før, men har ventet med at kunne gøre det, til det kunne gøres sammen med kæresten. Det er en oplevelse for livet, som jeg synes vi skulle gøre sammen.

Ulempen ved at ville flyve i luftballon, er der er aldrig nogen garanti for at man kan komme op at flyve, da det afhænger af vejr og vind. Vi var heldige med vejret da vi var der, så der blev turen til noget, men i flere af dagene op til havde det været dårligt vejr og der havde været flere dage uden nogle balloner i luften.

Vores ballontur startede med at vi blev vækket af receptionen kl. 5, så havde vi 30 minutter til at gøre os klar, for vi skulle stå parat til afhentning i receptionen, sammen med de andre værelser fra vores hotel der også skulle afsted. Der er typisk plads til 20 personer i en luftballon, vi var vist 17 personer i bussen, så det passede med at hele vores bus skulle i samme ballon. Vi blev derefter afhentet i en lille bus og kørt mod et samlingssted, hvor vi fik mulighed for at spise lidt morgenmad.

Jeg havde glædet mig i flere dage og det var først da vi kom til morgenmadsstedet, det helt gik op for mig, hvor vi var på vej hen og lidt nervøsitet begyndt at sætte sig i kroppen. Nervøsiteten forsvandt dog da vi kom ud i bussen igen og kørte mod det område, hvor ballonen vi skulle med var. Turen derud var på nogle få kilometer og var ganske magisk, for mens vi kørte kunne vi ane synet af flere luftballoner der var ved at gøre klar til morgens tur. Synet af de kæmpe balloner der tonede sig op på alle sider af os var imponerende.

Vi kom ud til bestemmelsesstedet, hvor de første balloner allerede var kommet i luften og hvor et brudepar stod klar til at få taget smukke billeder i solopgangen. Imens vores ballon blev gjort klar, nød vi synet af de mange balloner rundt omkring os – et syn der virkelig er magisk og skal opleves.

Da ballonen var klar, blev det tid til at stige op bord og her kom nervøsiteten igen op i mig. Jeg har egentlig tendens til højdeskræk og samtidig var jeg spændt på hvordan det føles at svæve rundt i luftballon. Vi fik en kort og grundig instruktion af vores ballonskipper og så var vi ellers klar til afgang. Min nervøsitet blev hurtigt manet til jorden, for man kunne ikke mærke at vi bevægede os, vi kunne blot se vi kom længere væk fra landjorden.

Følelsen af at svæve blandt alle de andre balloner i solopgangen med så smukke omgivelser og samtidig kunne nyde stilheden, som med jævne mellemrum bliver afbrudt af gasbrænderen er helt ubeskrivelig. Uanset hvor mange billeder jeg har taget, kan det ikke gengive hvor enestående en oplevelse det er.

Flyveturen var helt fantastisk og gik henover Kappadokiens smukke dale, ved en dal var vi så langt nede, så det føltes som vi kunne røre væggene og man tydeligt kunne se alle detaljer. Og ligesom vi kom langt ned, kom vi også langt op. Det højeste punkt vi nåede var 650 meter.

Flyveturen varede ca. 1 times tid og da det var tid til at lande, landede ballonskipperen vores kurv direkte over på en trailer.

Vi afsluttede dagens store oplevelse med at få et bevis hver især og fejre oplevelsen med et glas champagne og lidt snacks, inden vi blev kørt tilbage til hotellet – en magisk oplevelse rigere.