Skønt vejr, kærestetid, glade mennesker og fantastiske omgivelser kan man forlange mere. Det hele blev nydt på en dejlig søndag i Alanya.
Mange turister oplever kun Alanya i højsæsonen, men vil man have en ide om hvordan livet også leves her skal man komme udenfor sæsonen, hvor livet leves på en helt anden måde.
Man kan roligt sige der er falder en skøn ro over Alanya i vinterperioden, hvor gadebilledet præges mere af lokale end turister. Særligt søndage her, som er den officielle fridag for mange, er dagen hvor livet nydes med familie eller gode venner.
Hos os starter vores søndage også anderledes end de andre dage, hvor der soves længere og nydes end lækker morgenmad sammen når vi står op. Der nydes kaffe på balkonen, imens kroppen varmes af solens stråler. For min bedre halvdel betyder søndag i øjeblikket at han møder senere på arbejde, da han har fri midt på ugen. Når han tager på job hen på eftermiddagen, går jeg typisk en længere tur. Igår var ingen undtagelse, særligt ikke fordi det var et fantastisk vejr det meste af dagen.
Et af mine yndlingssteder i Alanya er Fyrtårnet ved Alanya havn, som jeg ofte søger til. De smukke omgivelser der gør at man hurtigt bliver opslugt af naturen og glemmer alt om dumme små hverdagsproblemer. Men fyrtårnet er også et sted hvor jeg ikke har været meget denne vinter, pga. der har været så mange uvejrsdage.
Vejret er så småt ved at blive bedre og det betyder også at større dele af dagene nydes udendørs. At det er søndag er tydeligt at se og mærke når man bevæger sig rundt i byen og særligt ved havneområdet, stemningen er anderledes end de andre dage. Havneområdet har en magnetisk tiltrækning for mange og det er skønt at se så mange familier, studerende, venner, kærestepar mm. der ligesom jeg er søgt ud i det gode vejr.
På vej ud til fyrtårnet sidder mange og fisker, et sted har en tyrker taget sin guitar med, som han spiller på for vennerne og bag mig går det nyforlovede par, som sammen med deres venner er ved at få foreviget dagen af en fotograf. På vej tilbage fra fyrtårnet går jeg langs de mange både/skibe der er igang med at blive istandsat og duften af maling møder mig flere steder.
Derfra går turen langs havnen, som er fyldt af glade mennesker, pt. er der ikke mange både og dermed ingen højtråbende bådturssælgere, men de mange sælgere med små boder der sælger majskolber, juice, kastanjer, nødder og fyldte muslinger mm. er her stadig. Og med jævne mellemrum mødes jeg af duften af ristede majskolber, kastanjer og nødder.
På strandpromenaden går rigtig mange familier og det er skønt at se hvordan de nyder tiden sammen, for vi alle ved at snart går sæsonen igang, så kalder travlheden og tiden med familien bliver mindre for en periode – hvert fald hvis man arbejder i turistbranchen.
Jeg sætter mig på en bænk og nyder de skønne omgivelser, imens solen så småt går ned og de sorte skyer vinder frem. På vej hjem falder regnen stille og roligt, modsat af hvad den har gjort længe og for første gang i længere tid mindes jeg om hvorfor jeg elsker regn og når jeg går forbi blomster og planter nyder jeg ekstra den skønne duft af friskhed, som regnen efterlader.
Det er stadig vinter i Alanya og det er sådan nogle dage jeg har savnet denne vinter, hvor der har været koldt og trist. Men det er tydeligt nu at foråret er så småt på vej og jeg glæder mig til livet atter skal nydes udendørs det meste af dagen.