En af mine nærmeste fik det for nyligt rigtigt skidt og var desværre løbet tør for medicin. Selvfølgelig skete det udenfor apotekernes normale åbningstid og det var ikke noget der kunne vente til næste dag. Da han var klar over hvilken medicin han skulle have, var der ingen grund til at spilde tiden på hospitalet. I fællesskab fik vi fundet ud af hvilke 2 apoteker der havde åbent og jeg drønede afsted i den første og bedste taxa for at hente medicin. Som person vil jeg altid gerne hjælpe der hvor jeg kan, uanset tid og sted.
Skulle du være så uheldig at skulle få behov for et apotek udenfor åbningstiden, så er der en aftale mellem apotekerne i Alanya centrum, der sikrer at 2 apoteker hver nat har døgnåbent. I Oba, Mahmutlar og Konakli er der hver aften/nat 1 apotek åbent. Det går på skift i mellem de forskellige apoteker. Ved de lukkede apotekers dør vil man altid kunne finde navn og adresse på de apoteker der har åbent den pågældende dag. Info kan desuden også findes her.
Find den pågældende dato og klik på adressen, så dukker der et kort op. Bemærk siden er på tyrkisk.
Er der nogen apoteker i Alanya eller Oba hvor de har en vaccine mod herpatitis den som man kan få her hjemme i dk også jeg har fået af vide at det kan man få på apotekerne er der evt nogen der vil undersøge det mvh Sanne