det danske netværk er vigtigt, netværk som udlandsdansker, livet som udlandsdansker, alanya blog, alanya blogger, hverdagen i tyrkiet, dansk i tyrkiet, rejseblog
Alle indlæg Hverdag Udlandsdansker

Det danske netværk er vigtigt

Mit netværk her i Alanya består af flere forskellige nationaliteter, primært danske, tyrkiske, norske og finske. Særligt det danske netværk er vigtigt for mig at holde fast i, for selv om jeg er glad for at bo her, så kan jeg ikke komme udenom at jeg har danske rødder, en dansk tankegang og dermed også en dansk indstilling til mange ting.

Jo længere tid jeg bor her, kommer den tyrkiske kultur mere ind under huden på mig, godt hjulpet af den tyrkiske kæreste og hans familie. Men på flere punkter kan jeg bare ikke komme udenom at jeg er dansk og derfor er det vigtigt for mig at have mit danske netværk. Der er selvfølgelig familie og venner hjemme i Danmark, men det er  bare ikke alle ting man kan dele med dem, simpelthen fordi det kan være svært at sætte sig i for dem, da en del ting foregår anderledes her og kulturen bare er markant anderledes. Mit danske netværk er vigtigt og bliver både brugt når tingene hernede til tider bliver lidt for meget, lige så vel er det godt til at holde fast i danske traditioner og værdier mm.

På mange punkter ved jeg godt at jeg er heldig, for det er langt fra alle udlandsdanskere der har mulighed for at have et dansk netværk der hvor de bosætter sig. Nogle har selvfølgelig ikke behov for det. Men når man som jeg har en hverdag i et muslimsk land, med en kultur der til tider er meget er langt fra den man er vokset op med, kan det altså være rart at have nogle at dele det med.

Udover at jeg har mit danske netværk her i Alanya, følger jeg også et par danske FB-grupper for danske udlandskvinder, hvilket er berigende for nogle tanker og følelser kan bare være svære at snakke med dem hjemme i Danmark om. Hvor mange af de andre udlandsdanskere ligesom jeg selv, forstår de samme ting.