Dagene i Abuusagi har været hyggelige. Men igår blev det tid til at tage ind mod storbyen Nevsehir, hvor min svigerinde bor sammen med mand og to børn.

Planen var at jeg skulle hjem igår aftes, men lige pludselig kørte min bus ikke alligevel, til trods for vi havde fået det bekræftet 3 gange i løbet af ugen. Så nu har jeg fået en billet til i aften istedet for. Normalt har jeg ikke så meget imod at ændre rejseplaner, men denne gang påvirkede det mig, da en rigtig god veninde har fødselsdag idag og jeg har lovet at være der på dagen. Det kommer jeg desværre ikke til, men til gengæld tager vi en hyggedag senere på ugen.

At jeg fik en dag ekstra vakte dog glæde hos hele svigerfamilien og især svigerindens datter på 7 er lykkelig over nu at få 2 dage med mig istedet for 1. Baba og Anne er taget med til Nevsehir og bliver her indtil jeg tager hjem i aften.

Gårsdagen blev brugt på leg og hygge i hjemmet og en tur i shoppingcenteret i shoppingcentret Forum Kappadokya, hvor der blev tid til legeland og bowling.

Inden jeg tog afsted, var jeg nervøs for hvordan det skulle gå med sproget, for her taler ingen engelsk. Men det er gået betydeligt bedre end jeg havde forventet, hvilket nok skyldes at jeg er presset til at både tale og forstå. Men der skal ikke være nogen tvivl om jeg skal blive bedre til tyrkisk.

Svigerfamilien har virkelig taget sig godt af mig og jeg har følt mig omringet af kærlighed konstant. Det har helt sikkert været en vellykket miniferie.

Og lige en update til jer der læste om samtalen med svigermor. Så kan jeg hilse og sige at hun stadig er lige opsat på at få endnu et barnebarn. Den første morgen jeg vågnede i landsbyen, fik jeg stukket et par babyfutter i hånden og dagen efter da jeg spurgte hvad hun sad og strikkede, kiggede hun bare på min mave og smilede. Den dag jeg ender med at blive gravid, er jeg slet ikke i tvivl om at det vil vælte ind med en masse tøj fra hende.