Jeg havde egentlig tænkt mig at holde mig fra bloggen nogle dage, men jeg ikke bare lade den helt være. Dagens indlæg er lidt mere personligt, og har fokus på nogle af de kompromisser jeg har indgået denne måned, et hjem der er ved at blive lidt mere tyrkisk og en udfordring af min kræsenhed. Kombinationen af både af bo i Tyrkiet og at ens bedre halvdel er tyrkisk, gør at man til tider er nød til at gå på kompromis (ligesom i ethvert andet forhold). Der bliver selvfølgelig gået kompromisser begge veje, men denne måned måtte jeg og min forfængelighed sluge to store kameler til fordel for et varmere hjem.

Kompromis nr. 1

De fleste af dem som kender mig personligt, ved godt at jeg til en vis grad afskyer gulvtæpper. Jeg har ærligt talt aldrig rigtigt brudt mig om gulvtæpper – de er praktiske, men sjældent så pæne og når de endelig falder i min smag, er de faldet langt udenfor den pris jeg ønsker at betale. Alle de tyrkiske hjem jeg kender har gulvtæppe og jeg har længe prøvet at undgå det – særligt efter vi flyttede i det nye hjem. Men da vinteren og kulden begyndte at komme snigende og vores flisegulv føltes iskoldt konstant, måtte jeg se mig nødsaget til at investere i et gulvtæppe. Nuvel fint nok, hvis jeg havde været i DK, så kunne jeg måske godt finde et gulvtæppe jeg kunne bruge. Men her føltes opgaven umulig, enten var de bare alt for mønstrede, farverige, forkert størrelse eller bare grimme. Men hvad gør man når man mangler noget akut, har ledt i flere butikker og gulvet fortsat bare er meget koldt? Man ender med at investere i det der ser tilnærmelsesvis ok ud. Så nu har vi fået et ok stort gulvtæppe i hjemmet, men heldigvis et der kan rulles væk, når jeg synes det generer mit øje nok.

Kompromis nr. 2

Kulden fortsatte dog og blev værre. Som nogle af jer måske har set på min Instagram er sneen pt tæt på. Det førte til det næste køb og kompromis for mit vedkommende – nemlig et varmeapparat. En ting som åbenbart også hører sig til i ethvert tyrkisk hjem og nu åbenbart også i mit hjem. Så lige nu står der et stort monstrum og fylder vores køkken/stue…ikke køn, men den virker og giver pt en bedre varme end vores aircondition pga lejlighedens opbygning. De findes i forskellige størrelser- denne passede bedst til vores behov.

Udfordring af min kræsenhed

– Jeg spiste et fiskehoved! Nogle af jer har måske hørt om de populære Hamsi fisk, hvor man spiser både hoved og krop. Igår var den bedre halvdel taget alene ud for at handle og endte med at komme hjem med Barbun – en fisk der minder meget om Hamsi. Jeg har smagt Hamsi for mange år siden, det var bestemt ikke en god oplevelse og efter det er jeg gået langt uden om retten – måske primært fordi jeg synes det er mærkeligt at man spiser det meste eller det hele af fisken. Men hvad gør man når den bedre halvdel har handlet 1 kg Barbun, tilberedt dem, sørget for tilbehør og der tilmed er gæster (i form af min gode veninde som jeg ikke vil tabe ansigt overfor!)? Så smager man høfligt og det viste sig faktisk at smage ret godt! Men jeg synes stadig det er spøjst at man spiser både hoved og fiskeben.