Alle indlæg Hverdag

Tanker om fordomme

Har du også fordomme? Kan man overhovedet undgå at have fordomme? I dagens indlæg deler jeg lidt tanker om fordomme.

Til trods for at jeg som person, altid prøver at være åben overfor andre mennesker uanset religion, nationalitet eller kultur, så må jeg desværre også indrømme, at jeg har mine fordomme. Har vi alle ikke det i større eller mindre grad?

Blandt andet har jeg altid haft en fordom om folk fra Finland er beruset hele tiden. Fordommen er kommet ud fra at jeg her i Alanya oftest ser finnerne gå til de samme barer og restauranter og der drikker de fleste oftest ret meget. Jeg har altid tænkt at de ikke lige var noget for mig.

Jeg er de seneste måneder begyndt at se mere og mere til en finsk kvinde, der ligesom jeg selv er bosat i Alanya. Hun er det sødeste menneske og nem at snakke med om alt. Når vi mødes drikkes der som regel en del kaffe og cay (tyrkisk the), imens verdenssituationen vendes.

For 2-3 uger siden, var jeg ude med hende en aften, da nogle af hendes finske venner dukker op. Da hun skal præsentere mig, får hun sagt “Normalt kan jeg ikke lide danskere, men hende her kan jeg godt lide”. Jeg kunne ikke lade være med at grine og kigge på hende og sige: “Normalt kan jeg ikke lide finnere, men dig kan jeg godt kan lide.” Vi fik snakket lidt om hvorfor vi hver især har de fordomme, og vi kunne begge to grine af det.

Det gik op for os begge, hvor nemt vi hver især dømmer andre mennesker bare ved at kigge på deres nationalitet. Men giver man dem en chance, har man måske mere tilfældes end man lige regner med. Bare fordi man kommer fra forskellige kulture og lande eller fordi man har en forskellig religion, er det ikke ensbetydende med man ikke har de samme værdier. Jeg tror på at det er sundt at møde folk med en anden baggrund og få sat tingene i perspektiv.




Skriv et svar