For en lille måneds tid fik jeg en Liebster Award af Maria der har bloggen Slinkypiinky.dk. Glemsom jeg er i øjeblikket, har jeg selvfølgelig glemt at reagere på nomineringen, så er det godt at Maria kan minde mig om det. Maria er min gamle kollega, tilbage fra min guidetid tilbage i 2007 – en god og sjov tid, fyldt med en masse gode minder.
En Liebster Award gives til en blogger man gerne vil anbefale, og som har under 1000 følgere. Tak til Maria for at du tænkte på mig og undskyld jeg ikke har reageret før nu. Maria har en super fin blog hvor hun deler sine DIY´s og deler sin tanker om hverdagen og livet som mor. Se hendes blog lige her.
Der følger et sæt regler med til sådan en award, de følger her:
- Tak bloggeren, der nominerede dig og link tilbage
- Vis Liebster Award-logoet på din blog
- Besvar de 11 spørgsmål, som du modtager fra bloggeren, der nominerer dig
- Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv
- Nominer 11 blogs, der har under 1000 følgere
- Lav dine egne 11 spørgsmål, som dine nominerede bloggere skal svare på
DE 11 SPØRGSMÅL
1. Hvem er din favoritblogger og hvorfor?
Det må helt sikkert være www.2verdener.dk. Bag bloggen står tyrkiske Esra der er gift med danske Uffe. Esra skriver virkelig godt og livsbekræftende.
2. Hvem vil du helst dele en kold øl med?
Ingen, jeg drikker ikke øl – jeg kan hverken fordrage smagen eller lugten!
3. Hvad er dit seneste skamløse ego centrerede køb?(alt til ungerne tæller ikke…!)
Det var købet af min Macbook – et køb der i den grad ikke er blevet fortrudt. Men puhaa… det var en stor udskrivning.
4. Hvem vil du helst give en flad?
Jeg går ikke ind for vold af nogen slags, jeg tror på at man snakker om tingene.
5. Hvem vil du helst danse nøgen med hele natten?
Det må helt sikkert blive min søde kæreste.
6. Hvilken tv serie tager alt for meget af din tid?
Pt ingen. Siden jeg flyttede til Tyrkiet har jeg ikke haft det store behov for at følge med i serier. Men jeg skal ikke afvise at det kommer til at ændre sig til vinter.
7. Hvad ville du allerhelst lære i hele verden?
Godt spørgsmål! Der er mange ting jeg godt kunne tænke mig at lære og jeg tror på at man lærer hele livet. I øjeblikket kunne jeg godt tænke mig at lære at kode hjemmesider – super nørdet ja! Og så vil jeg pt også gerne blive bedre til tyrkisk.
8. Hvad laver du når du har fri?
Fritiden bruges på at drikke spandevis af god kaffe sammen med gode veninder, gå lange ture, kvalitetstid med kæresten, læse bøger og nyde livet. Jeg har efterhånden fået bygget en hverdag op som jeg er ganske godt tilfreds med.
9. Hvorfor blogger du?
Størstedelen af mit arbejde foregår online, men ofte handler det om et bestemt område. Da jeg startede bloggen tilbage i december 2015, gjorde jeg det pga jeg havde behov for et frirum, hvor jeg kunne skrive om hvad jeg vil. Bloggen er da også blevet et godt frirum, hvor jeg deler mine tanker og giver gode råd.
10. Hvad har blogger livet givet dig?
Det har givet mig det frirum jeg havde brug for. Da jeg startede var jeg meget nervøs for hvordan bloggen ville blive taget imod, men mere mere end 500 følgere på Facebook, har jeg fået troen på at jeg gør noget rigtigt og det har givet mig endnu mere lyst til at dele min hverdag og tanker. Jeg glædes dagligt over at se så mange ligger turen forbi bloggen.
11. Hvor længe var du om at skrive dette indlæg, for det tog mig næsten en måned med alle de spørgsmål og svar man skulle forholde sig til;-)
Den samme tid… både fordi jeg havde glemt alt om nomineringen (ups) og fordi det tog lang tid at skrive dette indlæg.
DE 11 FACTS
- Jeg kan ikke lide rå tomater – jeg har prøvet flere gange, men de vokser i munden på mig.
- Til november runder jeg de 30 år, men jeg føler mig stadig om en på 23. Jeg kan stadig ikke finde ud af om der skal holdes fest eller ej.
- Jeg tror altid på det bedste i folk – indtil det modsatte er bevist.
- I februar 2007 var jeg på 5 ugers guideskole i Tyrkiet, som bagefter førte til ansættelse som guide i Alanya. En god tid, som jeg stadig tænker tilbage på med de mange gode minder.
- Min livret er helt sikkert sushi – jeg er altid frisk på at spise sushi.
- Jeg har altid fundet ro i naturen. Hvis tankerne bliver for negative, finder jeg ro ved at gå en lang tur. Jeg er derfor glad for at bo i Alanya, der er omgivet af både bjerge og vand.
- Jeg vågner bedst med en kop kaffe, imens jeg læser nyheder eller tjekker mails.
- Jeg er den yngste ud af en søskendeflok på 4. 2 af hver køn, hvor mine brødre er tvillinger.
- Da jeg mødte min kæreste, synes jeg han var møg belastende. Han både ringede og skrev flere gange før han fik lokket mig til at drikke kaffe med ham.
- Jeg kan for mange virke svær at komme tæt på. Jeg har er blevet såret en del gange og passer derfor på med at lukke folk ind. Jeg er klar over problemet og arbejder meget med det.
- Jeg er super dårlig til at gå på shopping – det er somregel noget der bare skal overstås.
11 blogs
Dette punkt var for mig det sværeste. Jeg følger få blogs og somregel nogle med mere end 1ooo følgere. Jeg har derfor valgt at I kun får 4 danske blogs, istedet for en masse jeg alligevel ikke kender.
Jeg nominerer disse blogs:
Teatougaard – min gode veninde som jeg tilbringer en del tid sammen med. Tea er fantastisk pige med ben i næsen og som skriver nogle gode underholdende indlæg om hendes tyrkiske hverdag.
Helleialanya – Jeg har fulgt Helles blog i flere år. Helle har før i tiden boet i Alanya og blogget om livet her. Hun stoppede med at blogge en periode, men er heldigvis startet igen. Helle deler sin hverdag, tanker om det at være i et langdistanceforhold, opskrifter mm.
LoveAntalya – Denne blog er først lige stødt på, men jeg blev vild med den ved første øjekast. Bag bloggen er Camilla, der fortæller om hvad der er værd at besøge i Antalya og har en masse lækre opskrifter.
Wanderings – bag bloggen står Celia som er en sej iværksætter. Celia er en dansk pige på 25 der er flyttet med kæresten til Los Angeles. På bloggen fortæller hun om hverdagen, rejser og udfordringerne ved at starte virksomhed i et andet land.
Og så de 11 spørgsmål:
- Hvad tænkte du som det første på da du stod op i morges?
- Hvad er din livret?
- Hvorfor startede du med at blogge?
- Hvilken blog er din yndlingsblog?
- Hvor drømmer du om at rejse hen?
- Hvad laver du i fritiden?
- Hvordan beskriver din omgangskreds dig som person?
- Hvilken tv-serie er din favorit?
- Hvad er dit næste store køb?
- Hvad er dit bedste ferieminde?
- Hvad er dit værste ferieminde?
Hov havde slet ikke set at du havde svaret;-)
Sidder lige og finder lidt tips til min kollega der rejser til Alanya på lørdag, kan du huske hvad den dér restaurant hedder op mod Kale med den faaaaantastiske choko kage?
Og er der ét sted på Dim Cay der er bedre end andre?
🙂
PS hvis du gider, må du gerne svare på fb;)