Özlem Cekic delte fornyligt denne historie på sin Facebook side, som jeg synes er værd at tænke over:
Gå mod katten
“En dag får en lille pige en lille kat. Hun er vild med katten, men en dag hopper katten ud af vinduet. Hun løber efter den. Men hun kan se at katten er blevet en smule større på gaden, end den var på værelset. Hun løber over vejen efter katten, og katten stopper op for at kigge på hende. Pigen bliver bange for at se at katten er blevet ligeså høj som hende. Da pigen langt om længe når katten inden den skal løbe ind i skoven, er katten ligeså stor som træerne. Pigen træder et skridt tilbage. I det øjeblik vokser katten til det dobbelte størrelse. Angsten tager fat i pigen. Hun løber baglæns mens katten bliver endnu større. Pludselig stopper pigen op og tænker rationelt. Der er noget galt. Hvordan kan katten være så stor, når den har levet på hendes værelse? Så hun tager et modigt skridt mod katten. Så begynder katten at blive mindre. Jo tættere hun kommer katten, jo mindre bliver katten. Til sidst tager hun sin lille kat under armen og tager hjem.
Tit vokser det vi frygter i vores hoved til en større størrelse. For at katten skal have den normale størrelse, kræver det at vi har mod til at se vores frygt i øjnene. Gå mod katten”
Hvad frygter du?