Dagens indlæg er skrevet af 29 årige Sara, der har været bosat i Alanya i over et år og som desuden er en af mine bedste veninder. Nogle af jer har måske læst Saras et par af Saras tekster før, da hun i AlanyaDK magasinet deler sine tanker om i livet i Alanya. Dagens tekst er oprindeligt skrevet på Saras FB-side, men det er godt skrevet og jeg synes det fortjener at komme ud til flere.
Jeg blander mig normalt ikke I debatterne om hvor vidt det er farligt at rejse til Tyrkiet. Hver mand sin holdning.. – men nu tager jeg altså ordet. Som mange af jer ved, så er jeg bosat I dette skønne land. Skønne og fantastiske Tyrkiet. Skønne og fantastiske Alanya. Jeg får flere gange om ugen opkald og beskeder fra Danmark “åh Sara kom nu hjem. Det er så farligt I Tyrkiet og vi er bekymrede”
Hmm tænker jeg så. her er skam meget fredeligt. Der skal ikke være nogen tvivl om, at hvad der er sket er dybt tragisk. Ofre og pårørende har min dybeste medfølelse.. – men det får ikke mig til at løbe her fra. hvad der er sket er mellem 600 og 1000 km væk fra hvor jeg befinder mig. ville du flygte ud af Danmark hvis der var krig I sverige? Jeg ville ikke. jeg er ikke dum og jeg opholder mig ikke I orkanens øje – men en afstand på 600 til 1000 km føler jeg heller ikke er orkanens øje. gør I? Jeg respekterer selvfølgelig folks valg uanset hvad. Hvis folk er bange skal de selvfølgelig blive hjemme, men respektere at andre stadig vælger dette smukke land. jeg krummer tæer når jeg.
I de forskellige debatter læser kommentarer som “du vil simpelthen bringe din families liv I fare. Hvad er du for en mand. Elsker du ikke dine børn” – undskyld mig……. men hvad (meget gimme ord) er det for noget at sige????! Jeg bliver træt!!! Hvad forestiller I jer.. bomber der springer om ørene på jer, ruiner, død og ødelæggelse.. Det har jeg ikke set noget af.. Det jeg ser er et utroligt smukt og dejligt land. sol, palmer og bølger I det smukke hav.. dog ser jeg også en masse triste mennesker der ikke ved hvordan de skal skaffe penge til dagen og vejen. manglen på turister ødelægger så ufattelig meget for så mange mennesker.
Det gør ondt at se.. som de selv siger “jamen kan de da ikke forstå det, krigen er jo ikke her” og Nej det er den ikke.. om den kommer det ved vi ikke.. men I mine øjne kan den vel lige så godt komme alle andre steder.. kan den ikke? Hvad jeg mener er “skal vi nu ikke bare lade vær med at dømme hinanden for vores beslutninger I livet. Nogen vælger tyrkiet fra fordi de er bange, imens andre heldigvis stadig kommer her” Jeg ønsker så inderligt at folk næste år vil sige “nå skal vi prøve Alanya igen” – ja det synes jeg I skal. Alanya er fantastisk!