nu er det nok
Alle indlæg

Nu er det nok!!!

Verden er på mange punkter ved at blive et grimt sted, hvor flere og flere lever i frygt. Det gør ondt at se og høre at endnu et angreb har ramt mit elskede Tyrkiet, ligesom det gør ondt når ondskaben får overtaget andre steder i verden.

Hvornår stopper ondskaben?

Hvor mange uskyldige skal miste livet?

Hvornår og hvor er næste angreb?

Skal frygten have lov at få overtaget?

Tankerne herfra går til alle de sårede og familier/pårørende der har mistet en eller flere af deres nærmeste i gårsdagens angreb i Istanbul.

Samtidig vil jeg gerne opfordre mine danske følgere til at melde jer på Udenrigsministeriets danskerliste. Jeg ved at jeg har en del norske og svenske læsere også, jeg kender ikke desværre ikke de lignende sider for jer.

Hvad er danskerlisten?

Danskerlisten giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte danskere i udlandet i en krisesituation. Det kan være ved naturkatastrofer, terroraktioner eller væbnet konflikt i det land, du opholder dig i.

I den slags situationer kan det være nyttigt for dig at få information om en sikker og hurtig måde at forlade området på.

Det er frivilligt, om man som dansker ønsker at registrere sig. I nogle lande kan det være relevant kun at registrere sig, hvis man skal opholde sig i landet i en længere periode. Mens det i lande med særlige risikoforhold anbefales, at man også registrerer sig ved kortere ophold. 

Danskerlisten kan bruges ved både korte rejser og længerevarende ophold i udlandet. Det nye system minder automatisk brugeren om at opdatere sine oplysninger senest 12 måneder efter sidste logon.

Du får adgang til Danskerlisten via et selvvalgt ID og password eller NemID. 

Registrér dig på danskerlisten her



Skriv et svar