når svigerfar stikker af, må i godt det - min tyrkiske svigerfamilie, tyrkisk svigerfamilie, dansk tyrkisk forhold, nevsehir, kappadokien blog, kappadokien blogger, abusagi, abuusagi, dansk i tyrkiet, dansker i tyrkiet, alanya blog, alanya blogger, dansk blog tyrkiet, dansk blogger Tyrkiet, tyrkisk hverdag, dansk i tyrkiet
Alle indlæg Hverdag

Når svigerfar stikker af




Jeg synes egentlig at vi har haft nok at se til de seneste dage med svigermors indlæggelse. For ikke nok med vi skulle sikre os hun var ok, så har vi også skulle snakke med læger, holde kontakten med diverse nervøse familiemedlemmer, samtidig med hverdagen skulle passes. Men en ting har vi måske overset, vi skal også huske at holde styr på svigerfar, for ellers stikker han af.

Hver morgen spiser vi morgenmad sammen, men igår morges da jeg stod op, var svigerfar væk. Den logiske forklaring var selvfølgelig at han var gået ned til hospitalet, som ligger 10 minutters gågang fra hjemmet. Og rigtig nok der var han, han var vågnet tidligt, havde spist morgenmad og var derefter gået ned til svigermor.

Vi tog derfor nogle timer hjemme med afslapning og hvor der var tid til at få lidt styr på hjemmet og andre gøremål.

Ved 15-tiden gjorde vi os klar til at tage ned på hospitalet, men inden ringede vi lige til svigerfar for at sikre os at alt var ok. Men svigerfar var ikke på hospitalet, han var taget til Manavgat, men ikke i hans egen bil, for den havde vi. Han sagde ikke noget om hvad han skulle der og han kender ikke nogen der bor der.

Vi tog på hospitalet hvor svigermor kunne fortælle at svigerfar i løbet af dagen, var faldet i snak med en af de andre patienters mand og sammen var de taget på tur, selvfølgelig med tilladelse fra begges koner.

Der er ingen tvivl om at svigerfar er kommet til Alanya, fordi han gerne vil opleve noget, men at han sådan stak af med en fremmede, kom lidt som et chok og omvendt de fleste tyrkere er nu ret spontane. Men med en mand på 65 år, havde jeg nok ikke lige forventet bare ville stikke af. Og ærligt må jeg nok indrømme, jeg blev nervøs for hvad han lavede og hvem han var sammen med.

De to mænd har snakket om lidt hvert i løbet af dagen og åbenbart har svigerfar fået ytret overfor manden at han godt kunne tænke sig at se en fabrik hvor de presser olivenolie. Der ligger olivenolie presserier mange steder heromkring, men manden kendte åbenbart et godt sted i/ved Manavgat, så med konernes tilladelse var de kørt dertil.

Først ved 20-tiden var svigerfar og manden tilbage på hospitalet, hvor svigerfar stolt fortalte om den oplevelse han havde haft. Der var ingen tvivl om at han havde haft en fantastisk dag og alt min nervøsitet forsvandt. Jeg kan sagtens dele hans begejstring, da jeg selv sidste måned var med på en oliventur. Men til en anden gang kunne det være rart at han lige fortæller når han tager på udflugt.




Skriv et svar