Den 6. februar 2023, for præcist 2 år siden i dag, blev Tyrkiet ramt af to af de mest ødelæggende jordskælv i landets historie. Med en styrke på 7,8 og 7,5 på Richter-skalaen opstod jordskælvene i det sydlige Tyrkiet, tæt på byen Gaziantep, og ramte især de sydøstlige regioner. Det var de værste jordskælv i området i årtier, og de efterlod et tydeligt spor af ødelæggelse og sorg.
Omfanget af katastrofen
Jordskælvene ramte på et tidspunkt om morgenen, hvilket betød, at mange mennesker var hjemme i deres bygninger, og flere tusinde bygninger kollapsede næsten øjeblikkeligt. Syrien, som deler grænsen med Tyrkiet, blev også kraftigt berørt, og katastrofen medførte tusinder af dødsfald i begge lande. Det samlede antal døde blev estimeret til over 50.000 personer, og utallige blev kvæstet og hjemløse.
Adskillige store byer som Antakya, Hatay, Kahramanmaraş, og Adıyaman blev hårdt ramt, og utallige bygninger, både boligkomplekser og offentlige strukturer, blev reduceret til ruiner. Mange mennesker mistede alt – deres hjem, deres kære og deres arbejdspladser.
Et enormt redningsarbejde
De første timer og dage efter skælvene var fyldt med kaos. Redningsarbejdet var enormt, og både tyrkiske myndigheder og internationale hjælpeteams sprang hurtigt til for at redde så mange som muligt fra ruinerne. Mange blev fundet i live under bygningernes sammenstyrtede murbrokker, og redningsholdene arbejdede uafbrudt, selv i ekstreme forhold. I de første 72 timer blev der fundet mange overlevende, men derefter begyndte håbet at falme.
Internationale hjælpeorganisationer og lande som USA, Tyskland, Japan, og mange flere sendte nødhjælp og eksperter, der kunne assistere med at søge i de kollapsede bygninger. Der blev hurtigt oprettet nødhjælpslejre for de hjemløse, og der blev arbejdet på at sikre adgang til mad, vand og medicinsk hjælp.
Genopbygning og håb
To år efter den tragiske begivenhed er Tyrkiet stadig i gang med den langvarige proces med genopbygning. Selvom en stor del har fået nyt hjem, så er der i de ramte områder stadig gang med at få nye bygninger og infrastrukturer op at stå. Regeringen har iværksat projekter for at sikre bygninger, der bedre kan modstå fremtidige jordskælv, og der er kommet et øget fokus på at opdatere byggeregler og standarder.
De overlevende og deres familier har gennemgået en enorm følelsesmæssig og fysisk belastning. Mange har mistet deres kære og har kæmpet med eftervirkningerne af både fysisk skade og psykisk traume. Der er blevet etableret hjælpeprogrammer for at støtte dem, som stadig er i sorg eller lider af posttraumatisk stress.
Men samtidig har tyrkerne vist en enorm styrke og sammenhold. På trods af den enorme sorg og de udfordringer, der har været, har folk arbejdet side om side for at genopbygge deres hjem og deres liv. Genopbygningsarbejdet er langsomt, men det er også fyldt med håb for fremtiden. Det er blevet en påmindelse om menneskets evne til at vise modstandskraft og solidaritet i de sværeste tider.
Lærdom og forberedelse
Jordskælvene har også givet anledning til en bredere debat om beredskab og forebyggelse af naturkatastrofer i Tyrkiet. Landet ligger i et seismisk aktivt område, og jordskælvsrisikoen vil altid være til stede. Der er blevet iværksat større investeringer i jordskælvsforskning, i bedre byggepraksis og i uddannelse af befolkningen om, hvordan man reagerer på jordskælve.
Tyrkiet er stadig i gang med at reparere og genopbygge, men det er klart, at landet har lært værdifulde lektioner om at forberede sig på fremtidige naturkatastrofer. Der er også blevet sat større fokus på internationalt samarbejde og støtte, da naturkatastrofer ikke kender grænser, og det er i fællesskab, at vi kan klare de store udfordringer, som naturen præsenterer os.
På årsdagen af de tragiske jordskælv i Tyrkiet, mindes vi dem, der mistede livet, og vi anerkender den utrolige indsats, der blev gjort for at redde liv og hjælpe de berørte samfund. Samtidig hylder vi den modstandskraft og den solidaritet, som både tyrkere og internationale samfund har udvist. I dag er der stadig arbejde at gøre, men der er også håb for fremtiden.