tyrkiske krigsskib i alanya, tyrkisk krigsskib, tyrkiske flåde, oplevelser i alanya, alanya blog, alanya blogger, dansk i tyrkiet
Alanya Hverdag Oplevelser

Et besøg på det tyrkiske krigsskib i Alanya

Af jer der følger med på Instagram, har flere over det seneste døgns tid set billeder fra mit besøg på det tyrkiske krigsskib i Alanya, men jeg synes også lige jeg vil dele det her.

Vejret er skønt disse dage og derfor er det oplagt at være en del udendørs, hvert fald i dagstimerne. Med alt det regn der er kommet denne vinter er det skøn atter at blive varmet af solens stråler og suge en masse d-vitamin til sig. De sidste par dage, har jeg brugt en del tid med min finske veninde Petra, som er her på en lille ferie (heldigvis vender hun snart tilbage og bliver her fast).

Petra og jeg er begge fans af at købe en kop take-away kaffe med fra Starbucks og tage ned på Alanyas havn og nyde de skønne omgivelser. Da vi forleden havde en af vores kaffedates på havnen, fik vi øje på et større skib og vi snakkede kort om det var en del af tyrkiske flåde og så tænkte vi ikke mere over det.

Kort efter jeg var kommet hjem, sendte Petra et link med at den var god nok at det var et tyrkisk krigsskib og det endda er et af Tyrkiets største krigsskibe. I samme link stod der også at det var muligt at besøge krigsskibet. En mulighed som ingen af os havde hørt om før i Tyrkiet og som var gratis, så vi var selvfølgelig klar til dagen efter (torsdag) at besøge det skibet. Jeg må vist hellere tilføje her at, det tyrkiske krigsskib har forladt Alanya igen, så det er ikke længere muligt at besøge.

Vi tog dertil torsdag eftermiddag, hvor det strømmede med folk, flest lokale i alle aldersgrupper, men også en del turister. Dejligt at se så stor en interesse og for mange tyrkere er det også et fint indblik i verden, som de ellers aldrig ser. På vej ud til skibet, mødte vi nogle britiske kvinder som snakkede om at vi skulle have pas med for at kunne komme ombord på skibet, hvilket vi egentlig godt havde set, men lykkeligt glemt alt om. Det viste sig også at det ikke blev nødvendigt, men vores navne blev skrevet ned i en bog.




Rundt på dækket stod flere besætningsmedlemmer klar til at fortælle, rundvisningen foregik dog primært på tyrkisk, men derfor var det alligevel sjovt at gå rundt der. De få gange vi havde nogle spørgsmål, var de meget søde til at svare også på engelsk og de stillede også gerne op til fotos. Der var ingen tvivl om at dagen var en fornøjelse for alle parter.

Og mens vi gik rundt der, med de mange fint uniformerede mænd omkring, kunne jeg ikke lade være med at tænke på sangen “For når en Sailor går i land”.

Her ses lidt billeder fra vores hyggelige tur på det tyrkiske krigsskib i Alanya…

Her ses en af de mange skoleklasser der besøgte skibet imens vi var der.

Vi sluttede turen af med at spise hamsi på Alanyas havn, imens vi nød det gode vejr.