Det er knap en uge siden at jeg kom hjem fra landsbyen, hvor jeg besøgte svigerfamilien i 4 dage. Det føles dog som om der allerede er gået en måned eller mere, da der er sket så meget den seneste uge.

Jeg rejser normalt til landsbyen 2 gange om året, en gang i foråret og en gang i efteråret. Hver årstid har sin charme.

Når jeg rejser dertil i efteråret, er hele byen travlt igang med at lave forskelligt mad, som skal holde sig henover hele vinteren, en slags vinterforråd. Da jeg var der i september var jeg blandt andet med til at lave ost. Og inden jeg kom, havde svigermor været i fuld gang med at sylte diverse grøntsager, lave tomatpure, pekmez mm. For ikke at snakke om alt det mad, hun havde fyldt fryseren op med. I landsbyen bliver der ret koldt over vinteren og da der ikke er varme i alle rum heriblandt køkkenet, er det en fordel at have gjort sine forberedelser i forhold til madlavningen.

Turen til landsbyen i foråret er som regel lidt mere afslappet, for der er ikke lige så meget der skal nåes. Men turen i foråret er også lig med en masse dyrebørn i landsbyen. Generelt er turen lig med flere dyr alle steder i landsbyen, hvor de fleste hjem har forskellige dyr og lyden af naboerne der går tur med deres fåreflok er helt normalt.

Svigerforældrene har ikke så mange dyr, men nogle af deres høns havde fået kyllinger.

Nabokonen Hatice, har normalt 2 køer stående i hendes lille stald, hvor begge havde fået disse 2 kalve.

Hver gang jeg er i landsbyen, besøges kærestens morbror og hans kone. Jeg har da også tidligere på bloggen, vist billeder af de dyr, han har i hans landbrug som både tæller får, geder, hunde, katte og høns. Og blandt alle hans dyreracer, var der dyrebørn, heriblandt disse 2 søde hvalpe, hvor den ene var meget menneskesky. Mens den anden nysgerrigt fulgte med i alt jeg lavede. 

Normalt har morbroderen mange får, men af en eller anden grund som jeg ikke fik fat på, var der kun 4 tilbage denne gang, heriblandt det lille lam.

Gedekiddene trak min største opmærksom og det var også dem der var flest af, der var 10-12 stykker i alt og alle sammen meget nysgerrige efter at snakke med mig.