Lære tyrkisk
Alle indlæg Hverdag

Vil du lære tyrkisk?

Ønsker du også at lære tyrkisk – at kunne forstå og tale lidt mere af det tyrkiske sprog. Så findes der faktisk en del forskellige muligheder for det. Jeg har i dette indlæg valgt at samle alle de forskellige muligheder, jeg selv har afprøvet og kender til eller som nogle af jer læsere har anbefalet ved tidligere indlæg.

Her er lidt forskellige muligheder uanset om man befinder sig i Danmark eller Tyrkiet og om man ønsker at lære det ved klasse undervisning eller som online selvstudie.

 

Aftenskole i Danmark

Der har de seneste mange år været ret stor interesse hos rejseglade danskere for at lære tyrkisk og derfor er der også en del aftenskoler der tilbyder tyrkisk undervisning. Prøv at tjekke din nærmeste VUC, FOF, AOF eller hvad aftenskolen hedder i dit område. Jeg har selv for en del år siden gået på tyrkisk aftenskole og det kan helt sikkert anbefales. Det er dog vigtigt at man husker at øve sproget uden for klassen, hvis man skal have nok ud af det.

Tyrkisk tilbydes desuden også som et online HF-fag, hvor man har mulighed for at få SU, mens man læser det. Om man kan få SU afhænger lidt af hvilket uddannelsesniveau man har i forvejen og ofte skal man også tage et eller to andre fag, for at man har nok timer til at kunne få SU.

 

Biblioteket

Tjek dit bibliotek ud for tyrkiske lærebøger både til børn og voksne alt efter dit niveau. Her kan jeg blandt andet anbefale Tom Fagerlands – lærebog i tyrkisk.  Bogen forhandles vist også hos få bogforhandlere.

Lær tyrkisk hjemmefra

Tyrkisk parlørkursus CD-ROM fra Talk More

Talk More er et parlørkursus for voksne, med hovedvægten på sprog til rejsebrug. Med Talk More lærer man udtryk, sætninger og dialoger inden for følgende emneområder: Alfabetet, hilsemåder, på restaurant, indkøb, finde vej, på hotel, i telefonen, nødsituationer, fritid samt forretning. Pris hos Saxo.com 399,- eller 279,95 hvis du har plusmedlemskab. Kan købes her.

 

ItemImage.aspxTyrkisk begynderkursus CD-ROM og Download fra Talk now

Talk Now er et begynderkursus for voksne, samt børn fra ca. 10 år. Indeholder ca. 600 ord. Man lærer på en underholdende måde de vigtigste ord og vendinger inden for områder som: vigtige ord, mad, farver, talemåder, kroppen, tal, tid, indkøb og lande. Man opbygger sit ordforråd og kan indtale og sammenligne med den indfødte speaker. Indeholder spil og tests af varierende sværhedsgrad, samt mulighed for udskrivning af billedordbog. Pris hos Saxo.com 345,- eller 249,95 hvis du har plusmedlemskab. Kan købes her.

1454069178

Lær tyrkisk online via Babbel, hvor det er muligt at lære 14 forskellige sprog online. Babbel kan både bruges på din bærbare eller hentes som en app i enten App Store eller Google Play.

Med Babbel kan du online lære et nyt sprog – det er nemt og effektivt, og kan ske i dit eget tempo og uanset hvor du befinder dig.

Tyrkisk undervisning via Apps

Der findes også en del apps, man kan bruge til at lære tyrkisk, som gør det nemt at lære tyrkisk uanset hvor man befinder sig. Jeg har fundet lidt af dem frem, men der findes helt sikkert mange flere, nogle af dem er gratis, andre koster lidt penge.

Mondly  – Jeg har selv brugt app´en Mondly af og til det seneste års tid og kan kun anbefale den.

Lær tyrkisk – 6000 ord, Lær tyrkisk – 5000 fraser, Busuu og Memrise er også værd at tjekke ud.

Tyrkisk undervisning i Alanya

Bor du i Alanya kan du også komme til at gå til tyrkisk undervisning. Alanyas kommune tilbyder nemlig gratis tyrkisk undervisning til fastboende udlændinge med ikamet (opholdstilladelse). Jeg har selv gået til denne undervisning på deres A1 hold (begynder hold). Der findes både et begynder hold og et for øvede. Holdene er oftest ret store og blandede af nationaliteter. Undervisningen foregår på engelsk/tyrkisk. Læs mere om det her.

Du kan også vælge at tilmelde dig Tömer, der kører nogle intensive sprogkurser. Jeg har hørt om flere der har gået der og det skulle eftersigende være ret effektivt, men det er heller ikke helt billigt. Men vil man rigtig gerne lære sproget, skal man måske overveje om det ikke er prisen værd. Jeg overvejer selv at starte her, hvis jeg kan finde tiden til det.

Derudover skulle der vist også være nogle forskellige der underviser privat i tyrkisk her i Alanya, hvordan kvaliteten er af det, kan jeg dog ikke svare på.

Vil du lære tyrkisk – så er en tyrkisk ordbog et must og kan bruges i mange situationer.

Som I kan læse er mulighederne mange, kender du flere gode måder at lære tyrkisk på, så skriv det gerne i en kommentar, så andre kan få glæde af det.




Indlægget Vil du lære tyrkisk indeholder affiliatelinks

Skriv et svar