Hvert år den 10. november klokken 09:05 standser livet i Tyrkiet i to minutter. Bilister træder ud af deres biler, fodgængere står stille på gaden, og sirener lyder over hele landet. Stilheden bryder hverdagens rytme – et fælles øjeblik til ære for Mustafa Kemal Atatürk, grundlæggeren af den moderne tyrkiske republik.
Et øjeblik der samler en hel nation
Atatürk døde den 10. november 1938 kl. 09:05 i Dolmabahçe-paladset i Istanbul. Hans død efterlod et tomrum i den unge republik, som han havde formet med sine reformer, sin vision og sit mod.
Siden da har dagen været en national mindedag – ikke med sorg, men med dyb respekt. Overalt i Tyrkiet høres sirenerne, og landet går i stå. Selv i storbyer som Istanbul, Ankara og Izmir standser trafikken, og folk står ret i stilhed.
Som en tyrkisk lærer i Ankara beskrev det til avisen Hürriyet:
“Når sirenen lyder, bliver alting stille. Man mærker historien i hjertet. Det er som om hele landet ånder i takt.”
Ceremonier og symbolik
Flaget hejses på halv stang overalt i landet den 10. november – i offentlige institutioner, på skoler og i private hjem. Ved Anıtkabir, Atatürks mausoleum i Ankara, samles tusindvis af mennesker – fra statsledere til skolebørn – for at lægge blomsterkranse og vise deres respekt.
Præsidenten, militære ledere og repræsentanter fra det civile samfund deltager i en højtidelig ceremoni, hvor nationalsangen synges, og taler holdes. Mange besøgende skriver personlige hilsener i gæstebogen ved Anıtkabir.
En ældre besøgende i Ankara udtalte til TRT News:
“Vi kommer her hvert år – ikke fordi vi skal, men fordi vi vil. Atatürk gav os et land, vi kan kalde vores. Det glemmer vi aldrig.”
Atatürk-ugen: 10.–16. november
Markeringen stopper ikke ved selve dødsdagen. Ugen herefter kaldes “Atatürk Haftası” – Atatürk-ugen – hvor skoler, universiteter og kulturinstitutioner landet over arrangerer foredrag, filmvisninger, udstillinger og debatter om Atatürks liv og ideer. På tv og sociale medier fyldes fladerne med dokumentarer og citater. Hans egne ord bliver delt igen og igen – måske mest kendt er hans budskab:
“Mit sande monument er republikken. Hvis den lever, lever jeg.”
For mange tyrkere handler ugen ikke kun om at mindes fortiden, men også om at genbekræfte troen på de værdier, Atatürk stod for: sekularisme, uddannelse, videnskab og national enhed. Atatürks død er ikke blot en historisk begivenhed – den er blevet et symbol på national identitet. Hvert år mindes millioner af tyrkere den mand, der forvandlede et imperiums ruiner til en moderne stat.
Som mange siger i Tyrkiet:
“Han døde ikke – han lever i vores tanker.”
Den 10. november handler ikke om at sørge, men om at takke. Takke for en arv, der stadig former Tyrkiet i dag – og for visionen om et land, der ser fremad med stolthed.
