hvad tjener du, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, leve i tyrkiet, leve i alanya, dansk i tyrkiet, dansker i tyrkiet,
Alle indlæg Hverdag

Hvad tjener du?




Endnu et af de spørgsmål som jeg har fået utallige gange i år, nemlig “Hvad tjener du?”. Og hvor jeg de fleste af gangene bare har lyst til at svare, “hvad rager det dig”, så nøjes jeg med at svare at jeg tjener nok. For hvad kommer min privatøkonomi egentlig andre ved? Så længe jeg er glad og tilfreds, så er det vel lige meget om jeg lever for 500 eller 5000 tl hver måned?

Det er ingen hemmelighed at jeg tjener en lille smule på bloggen og på de andre hjemmesider jeg driver, derudover er jeg freelance tekstforfatter for en virksomhed – indkomsten er svingende og der er ikke 2 måneder der er ens. Bloggens indtægter består primært af reklameindtægter, når I læsere trykker og evt. køber noget via en reklame, men jeg kan bestemt ikke leve af indtægten derfra. Derfor driver jeg også de andre hjemmesider og er konstant åben over for nye og spændende projekter. Dette kunne være rart en dag at kunne leve af bloggen, men det bliver nok kun ved drømmen.

Hvad jeg præcis tjener er min privatsag. Men jeg tjener nok til at kunne klare mig i hverdagen og da jeg bor sammen med kæresten deler vi udgifterne, ergo behøver jeg ikke tjene lige så meget som hvis jeg skulle klare alt selv. Skulle det ske at jeg har en måned hvor jeg ikke tjener helt så meget, så spæder han lidt mere til og omvendt.

Men når det er sagt, har jeg lært for mange år siden at sætte næring efter tæring og jeg er ikke en person der bare kaster om mig med pengene og herhjemme kan vi sagtens lave mange budgetvenlige retter og har ikke behov for kød hver dag. Jeg plejer som regel ikke at sige nej til at tage ud at spise med veninderne, men vi er også gode til at lave mad og spise sammen hjemme hos en af os.

Jeg har aldrig været en spontan shopper og bliver det nok aldrig, alle større indkøb overvejes altid grundigt, f.eks. det nye skrivebord jeg skal bruge til mit hjemmekontor har været i tankerne i nogle måneder efterhånden, men det er først i denne uge jeg blev helt sikker på den rette løsning – nu er det da også bestilt og jeg glæder mig til at modtage det.

Da jeg boede i Danmark, lagde jeg altid lidt penge til side hver måned og det prøver jeg så vidt muligt også at gøre her. Det er ikke alle måneder at jeg kan ligge lige meget til side, men det er altid godt at have en buffer, hvis der skulle komme dårligere tider eller jeg på et tidspunkt gerne vil lave et  lidt større køb eller investering.




Skriv et svar