Et spørgsmål jeg har fået rigtig mange gange, og som hver gang lige giver et ekstra stik i hjertet. Jo, selvfølgelig savner jeg Alanya. Når jeg ser veninder i Alanya der deler glimt derfra, eller venner og bekendte som tager på ferie og deler gode oplevelser, så giver det også et stik i hjertet og en længsel tilbage.

Da jeg boede i Tyrkiet, fik jeg jævnligt spørgsmålet; Savner du ikke Danmark? Efter at være flyttet tilbage til Danmark lyder spørgsmålet: Savner du ikke Alanya?

Alanya var mit hjem i mere end 8 år. Jeg savner de skønne omgivelser, vejret, gæstfriheden, det spontane liv, omgangskredsen og simple ting som at handle frugt og grønt på det lokale marked. Jeg savner at gå rundt i de små gader, nyde synet af eksotiske blomster, frugter og palmer. Jeg savner lyden af moskeen. Jeg savner vores søde naboer, som altid var gæstfrihed og jævnligt kom med en pose frugt og grønt eller en tallerken mad. Jeg savner at kunne købe Simit til ingen penge ved gadesælgerne. Jeg savner de mange besøg fra DK, hvor der altid blev sat ekstra tid til at hygge og drikke kaffe. Jeg savner cafelivet i Alanya, som jeg var stor tilhænger af. Jeg savner at kunne gå ved Middelhavet. Jeg savner at selvom vi var bosat centralt i Alanya, på kort tid kunne vi køre op af bjergsiderne og nyde den smukke udsigt. Og jeg kunne fortsætte, for der er virkelig meget jeg savner.

Alanya har og vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte. Mit udlandseventyr i Tyrkiet er et kapitel i mit liv, jeg ikke ville have været foruden. Jeg er kommet der siden 2006, har boet der af 2 omgange og er bestemt ikke færdig med at besøge byen. Årene i Alanya har været lærerige på både godt og ondt. Men det har også været nogle år, der har været med til at forme mig som person og hvor jeg har mødt nogle af de personer, der betyder allermest i mit liv.

Men når det er sagt, så ændrer prioriteterne sig når der kommer børn ind i billedet. Det var der flere der sagde til os, inden vi fik pigerne og da de først kom til verden, tog det ikke lang tid at blive enige om at de skulle vokse op i DK, hvor vi mener at de kan få en bedre fremtid. Dermed ikke sagt at man ikke kan få en god opvækst i Tyrkiet, for selvfølgelig kan man det. Men det handler om at vælge det der er bedst for ens familie. Og for vores var det bedste Danmark. Og samtidig kunne vi også mærke hvordan de kontante prisstigninger og høje inflation påvirkede hverdagen.

Jeg har gået hjemme med pigerne de første 2 år. I løbet af de sidste par måneder, er pigerne kommet i vuggestue. De elsker det og det føles som at de er landet et rigtig godt sted. Selvom jeg nød at hjemmepasse dem i Tyrkiet, så vidste jeg også at de på et tidspunkt skulle passes ude og nu kom tiden. Jeg så fornyligt priserne for børnehaver i Alanya og det er bestemt ikke billigt, det kræver noget af en indtægt efterhånden bare at sende et barn afsted, og med tvillinger er det jo dobbelt op af alt (der vist lidt søskenderabat at hente). Og selvom det heller ikke ligefrem er billigt at have børn i vuggestue og børnehave i DK, så kan der være hjælp at hente.

I år bliver ikke et år med nogen rejser. Det er ikke billigt at skulle starte helt forfra og bygge et nyt liv og hverdag op, tværtimod. Og når man så som børnefamilie har været bosat uden for EU i flere år, kan det også mærkes på pengepungen, hvor den kvartalsvise børneydelse kun er en brøkdel af det normale beløb og der går år før beløbet stiger til 100 procent. Jep, det har sine konsekvenser at være udlandsdansker, men omvendt så er der så mange oplevelser de sidste mange år, jeg ikke ville have været foruden. Lige nu er det vigtigere at få styr på hverdagen i Danmark og få skabt et godt økonomisk fodfæste og så må rejserne til udlandet komme senere. Men i fremtiden kommer det til at blive trukket en masse med til Alanya, men også til andre områder i Tyrkiet og andre lande i det hele taget.