en tur i moske
Alanya Alle indlæg Antalya Kappadokien Oplevelser Religion

En tur i moske?

Størstedelen af den tyrkiske befolkning bekender sig til islam. Og har du været en tur hernede, har du helt sikkert ikke kunne undgå at se eller høre lyden af en mange moskeer. Men har du nogensinde været en tur i moske og set hvordan sådan en ser ud indefra?

En del har måske været en tur i moske på en guidet tur, men de mange moskeer der er rundt om i Alanya er man altså også velkommen til at besøge.

Jeg har gennem årene været i flere forskellige moskeer i Tyrkiet, både fra de små gamle landsby moskeer til den kæmpe moske i Adana, hvor der er plads til 35.000 bedende på en gang.

Sabancı_Camii

Moskeen i Adana

At besøge en Moske er både en helt speciel og gratis oplevelse for hele familien
Dog er der nogle enkle regler man skal følge, hvis man som ikke-muslim ønsker at besøge en moske.

1: Du må ikke have dit fodtøj på ind i moskeen. Dine sko skal anbringes i særlige reoler der findes  ved indgangen. Denne regel gælder uanset alder og køn.

2: Din påklædning skal være respektfuld. Hverken kvinder eller mænd må have shorts på, derudover skal kvinderne have dækket armene og have et tørklæde på hovedet. Tørklæder kan oftest lånes af moskeen, ellers er et godt råd at have et tørklæde med i tasken.

3: Når du er inde i moskeen, bør du holde dig diskret i baggrunden, hvis nogle er i færd med at bede. Det er tilladt at fotografere, men gør det med respekt.

4: Moskeerne kan besøges dagen lang, men undgå at gøre det omkring der er bøn. Bedetiderne kan ses på en tavle ved indgangen til de fleste moskeer.

Den muslimske bøn
Muslimer bliver 5 gange dagligt kaldt til de obligatoriske bønner af en mu´adhdhin

Det er følgende obligatoriske bønner: Fajr, zuhr, asr, maghreb, ishja

Den muslimske bøn kan bedes enten alene eller i fællesskab med andre, har man mulighed for det er dog bedst at bede i fællesskab i moskeen. Før man kan bede kræves der rituel renhed af krop og ånd. Bønnen bedes i retningen af Kaaba´en i Mekka, og oftest tager en bøn ikke mere end 5-15 minutter.

Det er værd at bemærke, at tiderne for bønnen i Islam er fastlagt på en sådan måde, at kroppens spirituelle rekreation falder fint sammen med tilføring af fysisk næring, og således tilgodeser den sjælens åndelige behov samtidig med kroppens krav på hvile. Morgenbønnen passer sammen med tidspunktet for morgenmad. Middagsbønnen passer med frokost, eftermiddagsbønnen passer sammen med tiden for en kop eftermiddagskaffe eller – te, solnedgangsbønnen passer med aftensmaden og aftensbønnen med et stykke natmad.




Ved at overholde disse bønner præger muslimerne hele dagen med spirituelle markeringer lige fra morgenstunden og hele vejen igennem til natten. Hvis en person har sovet over sig, så bør man bede den mistede bøn straks efter man vågner. Glemmer man en bøn eller ikke i stand til at udføre den, så må man bede den, så snart man kommer i tanke om det. Når man det ikke inden den næste bøn går ind, så skal den missede bøn tages om aftenen efter den sidste bøn.

Moskeernes arkitektur i Alanya varierer meget. Med undtagelse af moskerne i centrum har næsten alle moskeer er udbygget med en forgård, der omgives af en arkade. I midten af gården står en Sadırvan, den brønd, hvor den rituelle vask udføres før bøn.

Indenfor i moskeen er udsmykningen efter muslimsk tradition altid uden billeder, men til gengæld ofte med smukke dekorationer. Der er ingen billeder, fordi det forstyrrer øjet. Når en muslim er i moske, handler det om udelukkende at have fokus på bønnen. Generelt hersker der billedforbud inden for islam. Dette betyder, at der ikke benyttes billeder af mennesker eller dyr til fx udsmykning. Derimod benyttes kalligrafiske gengivelser af Koran-citater og geometriske mønstre.  Årsagen til forbudet skyldes frygt for, at der kan opstå en tilbedelse af de afbildede personer, hvilket er i modstrid med troen på Allah som eneste Gud og dermed den eneste, der bør tilbedes.

Det vigtigste sted i rummet er Mihrab’en, en niche i væggen, der vender mod Mekka. Lidt ved siden af denne fører en trappe op til mimber, der kan svare til prædikestolen i en kristen kirke. Fra mimber holdes om fredagen taler til menigheden.

I gulvtæppet er der ofte vævet små bedetæpper ind i, som alle vender mod Mekka. Når man beder står man skulder mod skulder med sin side mand, ifølge muslimsk tro, for at djævlen ikke kan komme igennem.




Kilde: AlanyaDk

1 thought on “En tur i moske?”

Skriv et svar