For få dage siden, sluttede en af bedste oplevelser jeg længe har prøvet, nemlig et roadtrip rundt i Tyrkiet.Jeg havde egentlig ikke regnet med at skulle holde ferie lige nu, men da min søde finske veninde Petra fortalte at hun havde planlagt et roadtrip og hun havde en ledig plads i bilen, som var MIN hvis jeg ville med, blev jeg hurtig vild med ideen. Heldigvis kunne jeg sagtens rive lige den uge ud af kalenderen og dermed komme med på denne skønne ferie, som jeg ikke ville have været foruden.

Roadtrippen var ikke planlagt af mig og da jeg sagde ja til det, var ruten også fastlagt, men der var ikke bestilt nogle hoteller. Min veninde og de andre medrejsende havde ikke lige overvejet at de planlagde at rejse i samme uge som der er bayram i Tyrkiet, hvilket betyder travlhed for de fleste hoteller, særligt i flere af de områder vi skulle besøge. Jeg fik da hurtigt overbevist Petra om at det var en god ide at vi bestilte alle eller størstedelen af hotellerne på forhånd og det viste sig også at være en god ide, så vi ikke skulle bruge tid i hver by på at finde et nyt hotel, plus at priserne kan være dyrere når man kommer fra gaden.

Den første dag (mandag) startede med at vi kørte fra Alanya ved 11-tiden. Planen var egentlig at vi ville være kørt tidligere, men det passede mig fint det blev ændret, da jeg var kommet sent i seng natten før pga. jeg havde været på Nordcypern. Til den første nat havde vi bestilt et hotel i Kaş, en by jeg har hørt så meget godt om og som jeg længe har drømt om at besøge. En by som skulle vise sig også at leve op til mine forventninger og som jeg gerne besøger igen. Turen fra Alanya til Kaş er ca. 324 km, en køretur på knap 5 timer.

Dagens første stop blev i Demre, hvor vi besøgte Sankt Nikolaus grav – bedre kendt som julemanden. Rundt om i verden er der mange forskellige ideer om hvor julemanden kommer fra og mine medrejsende fra Finland, var da også enige om at den tyrkiske julemand er falsk, for de mener at han kommer fra Finland.

Historien om julemanden bygger på den tyrkiske biskop Sankt Nikolaus, som var en af de meste populære katolske helgener i Europa før reformationen. Sankt Nikolaus levede i byen Myra (senere hen kendt som Demre) i det 4. århundrede, han var en gavmild mand. Ifølge myten boede der i Myra en anden mand, der var så fattig, at han ikke så andre udveje end at tvinge sine tre døtre ud i prostitution for at få penge til dagen og vejen.

Da biskop Nikolaus hørte om dette, sneg han sig hen til mandens hus om natten og smed en hel sæk med guldmønter ind i huset. Dermed reddede han pigerne. Byen Myra hedder i dag Demre og ligger i Tyrkiet tæt ved Antalya. Man kan i dag besøge Sankt Nikolaus’ kirke, hvor biskoppen i sin tid arbejdede. I kirken er Sankt Nikolaus grav udstillet, men liget er der ikke, det blev i 1087 stjålet af nogle søfolk fra Italien og de få knogler de havde glemt er udstillet på Antalya Arkælogiske museum.

Sankt Nikolaus er en vigtig helgen for katolske bedende, især russerne og de fleste der tager forbi Sankt Nikolaus grav, vil da også opleve at skulle stå i lange køer pga. de mange russere, som valfarter til stedet. Vi kom på et godt tidspunkt hvor der ikke var så mange, men det var tydeligt at de russere der var blev meget rørt af at være der.

Fra Demre kørte vi til Kaş, vi kunne egentlig godt have lavet flere stop på vejen, men vi blev enige om at vi gerne ville have så lang tid i Kaş som muligt. Vi ankom til Kaş sent på eftermiddagen, hvor vi tjekkede ind hos Ates Pension, pensionatet er af lidt ældre dato og værelserne var små, men indeholdte det vi skulle bruge.

Men til trods for standarden af værelserne, blev pensionatet faktisk et af de overnatningssteder på turen, som imponerede mig mest. Pensionatet havde nemlig en rigtig hyggelig tagterrasse med lækker udsigt udover Kas by, en udsigt som vi nød godt af både mandag aften og den næste morgen, hvor vi nød den lækreste morgenmadsbuffet. Pensionatet er drevet af en familie, som i den grad gør hvad de kan for at give alle gæster en unik oplevelse. Skal jeg tilbage til Kas en dag, vil jeg bestemt ikke have noget imod at tjekket ind hos Ates pension igen. Prisen for et værelse med 2 enkeltesenge var 130 tl inkl. morgenmad (knap 185 kr).

Ates pension ligger 5 minutters gågang fra Kas havn og centrum. Aftensmaden blev nydt ved en hyggelig restaurant ved havnen, imens vi nød solen gik ned og efter det gik vi rundt og nød den skønne atmosfære i byen. På dette tidspunkt var jeg så sulten, så jeg glemte alt om at tage billeder af vores omgivelser.

I Kas bor knap 57.000 indbyggere. Kaş (udtales ‘Kash’) er en lille fisker-, dykker- og turistby, med en passende størrelse lystbådehavn. Selvom byen er en turistby er den langt fra Alanya og hvor kopivarerne ikke er på hver andet gadehjørne. Byen beskrives vel bedst som et tyrkisk kunstermiljø med et tvist af bohemestil, hvilket også afspejlede sig i de mange butikker, restauranter mm. Sælgerne/Tjenerne var på ingen måde nærgående, hvilket også gjorde det til en fornøjelse at gå rundt i byen.

2 min gågang fra pensionatet (modsatte retning af havnen) ligger et større flot velbevaret amfiteater med lækker udsigt udover vandet. Tirsdag morgen stod jeg tidligt op og besøgte amfiteatret inden vi skulle spise morgenmad og tjekker ud af pensionatet for at søge mod næste sted.

Læs mere om vores roadtrip i de kommende indlæg.