Alle indlæg

Tyrkisk salat med grillet peberfrugt

Er du også vild med det tyrkiske køkken og i særdeleshed tyrkiske mezer, så er det her en opskrift lige for dig.

Nem og lækker opskrift på tyrkisk salat med grillet peberfrugt, på tyrkisk kaldet Közlenmiş Kırmızı Biber Salatası.

For dem der har fulgt bloggen længere tid, kan det ikke komme som nogen overraskelse at jeg er vild med tyrkiske mezer. De tyrkiske mezer kan sammenlignes med tapas, hvor man får en masse små skåle serveret med en masse lækkert.

Igennem tiden har jeg da også delt flere opskrifter som kan bruges til en tyrkisk tapas bord. Blandt de meste besøgte er tyrkisk gulerods tzatziki, Haydari med grillede pebre, Rødbedehummus og ezme opskrift.

Da vi lavede tyrkiske mezer herhjemme for nyligt, kastede jeg mig ud at eksperimentere med denne Közlenmiş Kırmızı Biber Salatası. På dansk oversat til tyrkisk salat med grillede pebre. En nem salat der fungerer perfekt som en del af tyrkisk meze bord eller som tilbehør alverdens mad. Vi har efterfølgende lavet den flere gange, den smager herligt.

I opskriften er der nævnt persille og dild, har du ikke det. Kan du sagtens udskifte med de krydderurter du har derhjemme eller synes godt om. Krydderurter kan også helt undlades.

Opskrift på tyrkisk salat med grillede pebre

Ingredienser (4 personer)

5 røde snack peberfrugter

ca. 1 tsk hakket persille

ca. 1 tsk hakket dild

Saften fra 1/2 citron

2 hvidløg

2 spsk olivenolie

Salt

Valnødder (valgfrit)

Fremgangsmåde

Start med at skære peberfrugterne i halve og fjern kernerne. Placer dem på en bageplade med skindsiden op og bag dem ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Lad de bagte/grillede peberfrugter køle af. Imens kan du bruge tiden på af knuse hvidløg, hakke persille og dild.

Når peberfrugterne er tilstrækkeligt kølet af fjernes skrællen på peberfrugterne. Skær derefter peberfrugter i mindre stykker og kom dem i en skål. Tilsæt det hakkede persille, dild, olivenolie, citronsaft og hvidløg. Bland det godt sammen og smag til med salt.

Anret den tyrkiske pebersalat på en tallerken og drys gerne lidt grofthakkede valnødder over.




 
Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Kristendom i Kappadokien: En vigtig del af den tidlige kristne historie

I det første århundrede e.Kr., da kristendommen begyndte at sprede sig uden for det romerske…

16 timer ago

En tur på ATV i Kappadokien

Kappadokien kan opleves på mange måder både til fods, på hesteryg, i luftballon osv. Ønsker…

2 dage ago

Atatürks dødsdag – en nation i stilhed og respekt

Hvert år den 10. november mindes Tyrkiet Mustafa Kemal Atatürk. Kl. 09:05 står hele landet…

3 dage ago

Turkish Delight – tyrkisk lokum og en sød tradition

Læs om Turkish Delight, det tyrkiske slik lokum. Få historien bag den søde specialitet, og…

5 dage ago

Hjemmelavet tyrkisk yoghurt – nem opskrift med kun 2 ingredienser

Lær at lave hjemmelavet tyrkisk yoghurt med kun mælk og naturel yoghurt. Få opskriften og…

6 dage ago

Köfte – tyrkiske kødboller med en lang historie

Köfte er en klassiker i det tyrkiske køkken. Læs om de forskellige typer köfte, hvordan…

6 dage ago