At jeg ønsker at tage fat på emnet om opførsel på sociale medier, kommer ikke fordi jeg selv har været udsat for en kedelig oplevelse på de sociale medier. Men fordi det er noget jeg har tænkt meget over den seneste tid.
I øjeblikket er det også noget der fylder en del i de danske medier, særligt efter en del X-factor deltagere har oplevet at få en sviner. Og det er ikke kun der folk får en sviner, i det hele taget føles det som om den tonen på de sociale medier er blevet hårdere, særligt det seneste års tid. Hvor blev respekten af?
Det seneste år med pandemi, har skabt frustationer og bristede drømme for rigtige mange personer i hele verden. Og i en tid hvor vi alle er blevet opfordret til at stå sammen hver for sig, kan det nogle dage føles som om det er blevet alles kamp mod alle.
Jeg er dybt taknemmelig for den gode tone, jeg oplever på bloggen og til det jeg deler. Og selvom folk ikke altid er enige med mig, er de gode til at skrive deres meninger i en pæn tone. Tusind tak for for det, mere kan jeg ikke forlange! Jeg forventer ikke vi alle skal være enige, men derfor kan man godt holde en pæn tone.
Det er blevet et generelt problem, at folk gemmer sig bag en skærm og skriver så grimme ting. Det er blevet for nemt og det har desværre ikke konsekvenser for dem der gør det. Men det kan have stor betydning for de personer der bliver svinet til, enten for at have en anderledes holdning eller skille sig udenfor mængden. Ord sårer!
Jeg oplever at mange bruger de sociale medier, uden at måske tænke over at der sidder nogen på den anden side, der bliver såret af de skrevne ord. Særligt de mange politiske debatter om håndteringen af pandemien, får mange til at se rødt. Det er sjældent jeg læser disse debatter og når jeg gør, bliver jeg gang på gang chokeret, over hvor grimt folk skriver til hinanden. Ville de også tale så grimt til hinanden hvis de stod ansigt til ansigt?
Jeg er fastboende i Alanya, Tyrkiet og følger flere FB-grupper der omhandler Alanya. Her har jeg også flere gange set at tonen er blevet for hård og at der ikke er plads til alle. Når folk stiller et simpel spørgsmål, bliver de haglet ned. I en del tilfælde har kommentarerne slet ikke noget med spørgsmålet at gøre.
Misforståelser opstår nemmere på sociale medier, fordi vi ikke kan se hinandens ansigtsudtryk og mimik. Samtidig med er det nemt at blive revet med af stemningen. Der er ikke noget galt i at have en holdning, men tænk over hvordan den bliver modtaget af personen på den anden side af skærmen.
Hvor ville jeg ønske, at folk kunne holde god tone på sociale medier! Jeg kommer aldrig til at forstå folks behov for at svine andre til. Behandl andre som du selv vil behandles! Vi er alle forskellige i denne verden og heldigvis for det!
SE OGSÅ: Hvilken fremtid venter efter Corona?
Oplev en magisk Sankt Hans i Alanya 2026 med bål på stranden, festlig stemning og…
Tzatziki med yoghurt, agurk og hvidløg er en klassiker. Prøv at lave en anderledes tzatziki…
Oplev spændende myter og legender fra Side – fra antikke guder og skjulte historier til…
10 spændende fakta om menemen – den populære tyrkiske morgenmadsret med æg, tomater og peberfrugt.…
Den 19. maj fejres i Tyrkiet som Atatürks mindedag og Ungdommens og Sportens Dag –…
Kurban Bayram (også kendt som Eid ul-adha) , eller Offerfesten, er en af de vigtigste…
View Comments
Så fint beskrevet, kan kun være enig i tonen i flere Alanya facebook grupper er direkte modbydelig, og det er utroligt nok voksne mennekser.
Jeg har altid været meget taknemlig over folk har holdt en pæn tone på Alanya.Dk