Så blev det tid til endnu en tyrkisk opskrift her på bloggen og denne gang er det en af mine favoritter – nemlig tyrkisk bønnesalat, som efter min mening med fordel kan nydes hele året rundt.
Dels er bønnerne i denne salat smukke at se på og så smager de himmelsk. Jeg er generelt ret stor fan af diverse bønner. Og så er noget af det positive ved Black–eyed bønner, at de er moderat lave i kalorier.
Er du nybegynder i det tyrkiske køkken eller kan du godt lide nemme retter, så er denne opskrift lige sagen for dig. Den kræver nemlig ikke mange ingredienser og smager fantastisk. Opskriften kan både spises som en ret for sig eller serveres som tilbehør til en hovedret.
(2 personer – 10 min)
250 gram forkogte black eye bønner
1 theglas olivenolie (1dl)
½ citron
1 håndfuld hakket bredbladet persille
2 løg
1 spsk. Chiliflager
Salt
Hak løg og persille. Bland løg med chiliflager, lad løgene trække smag og farve fra chiliflagerne.
Bland løgene med de forkogte bønner og hakket persille.
Saften af citron og olie tilsættes salaten, bland det godt sammen og smag til med salt.
Anret salaten på et fad, pynt med chiliflager.
Friskheden fra grøntsagerne og det syrlige fra citron er en god kombination sammen med de sunde bønner.
Serveringsforslag
Bønnesalaten fungerer både som frokostmåltid og forret eller tilbehør til en hovedret.
I denne opskrift er der brugt tørrede black eyed bønner, der er kogt på forhånd. De forkogte bønner, kan man udskifte med bønner på dåse.
Dele af dette materiale er udarbejdet i fællesskab af www.Alanyadk.dk, www.danskityrkiet.dk og www.tyrkiskeopskrifter.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkeligt fjernelse af alle billeder og tekst.
Tyrkiet er et land, hvor menneskelig varme, gæstfrihed og nysgerrighed er indlejret i kulturen, og…
Drømmer du om en efterårsferie i Istanbul fyldt med kultur, historie og unikke oplevelser? Byen,…
Tyrkiet i september byder stadig på varme dage, lune aftener og strandliv, men også begyndelsen…
Granatæble er en af de mest populære frugter i Tyrkiet, og især i områder som…
Oplev tyrkisk kaffe, dens historie og kultur, små kaffekopper, brygning, smag, kaffegrums-læsning og tyrkisk kaffetradition.
Når du planlægger din rejse til Tyrkiet i 2027, er det vigtigt at kende til…